- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
262

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værtens godmodige Lune, hans Brødres lyse Forstand,
særligt Charles Ephrussi’s kunstneriske Indsigt,
gjorde Samtalen lærerig, selv naar kun Slægtninge
var tilstede. Af Fru Ephrussi’s Veninder genfandt
jeg Madame Bizet som Madame Straus, gift med
Rothschildernes bekendte Advokat, og Madame de
Girardin som Madame Ganderax, gift med Forfatteren
Louis Ganderax, da nær knyttet til Meilhac, hvis
Medarbejder han var og hvis Arving han blev. Hos
Straus’s lærte jeg Meilhac at kende, en lille gammel,
hvidhaaret Mand, som i Samtalen ikke lagde den
Lystighed for Dagen, der sprudler i hans Arbejder.
Dog var hans Helbred vist da allerede nedbrudt.
Ofte kom hos Madam Straus dengang Prinsen af Arenberg,
der spillede en Rolle i det parlamentariske Liv,
men paa mig ikke gjorde synderligt Indtryk udover
Korrekthed og Velopdragenhed. I det samme Hus traf
jeg en Formiddag for første Gang Prinsesse Mathilde,
den blandt højfornemme Damer, jeg har kendt, som
havde mest af den sande Fornemheds utvungne Væsen
og Holdning. Man saa, at hun havde været meget smuk,
og i Trækkene sporedes den store Kejsers. Hun indbød
mig til sig, og Ganderax kørte mig til hende; hans
Hustru var jo Prinsessens Plejebarn og gjorde stadigt
Honnørs i hendes Palæ. Hendes Tone overfor en Fremmed
var lystig men tillige hjertelig. Hun lovede mig at
hvis jeg vilde holde Foredrag i Paris, vilde hun sidde
paa første Række og applaudere. Det smigrede mig, og
jeg havde gerne høstet hendes Bifald. Da jeg tretten
Aar senere begyndte en Foredrags-Virksomhed i Paris
ved den russiske Højskole dér, var hun ikke mere i
de Levendes Tal. Medens andensteds i Reglen en Dame,
der vil være fornem, først og fremmest er snerpet
i sit Valg af Samtaleæmner og helst højtidelig i
sin Tone, var denne kejserlige Højhed dristig i
sin Udtryksmaade, talte frit og let uden et Glimt
af Snerperi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free