- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
263

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 6 - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun havde været inderligt knyttet til den berømte
Emailleur Claudius Popelin. Det gik hende saare nær,
da hun en Dag, da hun besøgte ham under en alvorlig
Sygdom, fandt en ung Grisette siddende ved hans
Seng. Da han døde, nøjedes hun ikke med at deltage
i Sørgefestligheden i hans Hjem, hun ledsagede hans
Kiste til Kirkegaarden, og da den sænkedes i Jorden,
blev hun liggende grædende foran Graven, indtil
det hele Følge var borte; saa vaklede hun derfra,
støttet paa en Venindes Arm.*)


7.

Paul Bourget havde dengang vekslet ikke faa Breve med
mig. Han søgte mig en Dag i mit Hotel. Vi havde ikke
blot en kvindelig Bekendt tilfælles, men det ærbødige
Venskabsforhold til Taine, hvem vi skyldte lige meget.
Bourget var da endnu ugift og endnu uomvendt,
om hans Omvendelse end var nær forestaaende.
Den indvarsledes tydeligt nok for alle Tænkende ved
hans Roman Le Disciple, hvor Filosofen Adrien Sixte,
hvis Lære har saa skæbnesvangre Virkninger, i sin
stille Livsførelse genkalder Taine. Det var derfor
ikke uden gyldig Grund at Taine, som hans Breve
bevidner, personligt følte sig overmaade pinligt
berørt af denne Bog, paa samme Tid som han fandt
dens Lærdomme falske og vildledende. Medens Bourget
i Fortalen til denne sin Roman forsikrer, at den
aldeles intet Forhold har til Hovedpersonen i en
dengang meget omtalt Mordsag i Oran, en vis Chambige,
tilstod han mig dengang, at han havde faaet Sagens
Akter stillede til sin Raadighed og havde benyttet
Træk af den unge Morders afskyelige aandelige
Fysiognomi til sin forfængelige og cyniske Helt.

*) Samlede Skrifter, XVI. 43.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free