- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
265

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 7 - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Afsætning i Amerika uden først at spørge Bourget;
men man var i Bogladen saa vant til, at Bourget
uden foregaaende Aftale hævede enhver Sum, han
havde Brug for, at Lemerre kunde anse de sædvanlige
Formaliteter mellem Forlægger og Forfatter for
overflødige. Alphonse Daudet, der ligeledes havde
Lemerre til Forlægger, og til hvem denne klagede
sin Nød over dette Brud paa mange Aars Venskab og
Broderskab, betragtede Lemerre som fuldt uskyldig.


8.

Ømt forbunden med Bourget var dengang Paul Desjardins,
den alvorlige og hæderlige Moralist, hvem Lemaitre i
Anledning af hans Bog Le devoir prochain spøgende
benævnte den gode Sergeant. Han vurderede Bourget,
omtrent som Henry James vurderede ham, det vil sige
som Psykolog, men satte desuden Pris paa det
moraliserende Element i hans Bøger, hvorfor han
levende ønskede at hans Physiologie de l’amour aldrig
var kommet frem; han betragtede den som en Plet paa
Bourgets Forfatternavn.

Paul Desjardins var en af de pligtstrenge Franskmænd,
der er mindre sjældne end man udenfor Frankrig
troer, de i hvis Væsen der indgaar en god Del
Puritanisme, noget af den Aand, der stemplede de
gamle Huguenotter.

Desjardins indbød mig til en Frokost paa
Udstillingsterrænet med Medarbejderne af Journal
des Debats, deriblandt Jules Lemaître. Nærsynet,
krumrygget, spirituel, med et Ansigt, der skar en god
Del Grimacer, tog Jules Lemaître Plads ved Bordet og
var den, som gav flest Bidrag til Underholdningen,
smaa ondskabsfulde Bidrag, lystigt fordrejede Citater
som dette:

Ce sombre Clarétie qui tombe des étoiles

for Corneilles: cette sombre clarté.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free