- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
281

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

heller fornøje Barnet. De købte et Rugbrød, et
Franskbrød, to store Glas Mælk, Bismarckklumper og
Chocoladecigarer, lagde det paa et Bord for sig,
løb ud, kaldte paa Moder og Søn, raabte: "Vær saa
artig, det er Alt til Dem" og pilte bort, før der
kunde takkes.

Den lille gav Afkald paa et Ophold paa Marienlyst
for i Stedet at udstyre en fattig Dreng, der skulde i
Malerlære, med Klæder og Støvler, uden hvilke Mesteren
ikke vilde tage ham som Lærling. - Da der til Pigen
kom en Brodersøn af hende, der havde mistet sine
Klæder ved en Stranding, gav begge Børn ham Indholdet
af deres Sparebøsser og Astrid ham sin kæreste Bog,
Andersens Eventyr.

Saa godhjertet hun var, saa var det dog langt fra at
hun var følsom. Hun var dristig og maatte altid spille
Puds. En Dag havde en lille Pige i Middelfart faaet
en Badedragt af hvidt Flonel. Et andet Barn sagde:
Mon den kan svømme? Astrid kastede den i Vandet;
den flød bort og maatte erstattes, saa hun var saare
angergiven derefter.

Da hun talte lige saa flydende Tysk som Dansk,
skældte undertiden Drengene paa St. Annæ Plads hende
ud for Tysker. Da hun blev lidt større, slog hun i
saa Tilfælde løs paa dem, saa det jævnlig blev til
regelret Slagsmaal. En Dag sloges hun med en Dreng,
der var hende for stor og stærk; han kastede hende
om. Saa sagde hun: Hvis du nu ikke giver slip, kalder
jeg paa min Far, han er Politibetjent og staar dér. -
Drengen rendte sin Vej. - Da hun fortalte det, sagde
hun: Jeg var nødt til at lyve; ellers havde en fremmed
Dreng magtet mig. Var det vel Synd? Naar jeg bliver
stor, vil jeg være Politi. Gør jeg saa Dumheder,
bringer Ingen mig i Kasjotten.

Da hun var fem Aar gammel, var hun paa en Rejse nogen Tid
i et Pensionat, hvor hun saa en smuk, gyldent glimrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free