- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
287

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henvendelse, maa tillade os at minde om, at Staten i
vor Tid, baade her i Landet og andensteds, har
anerkendt Værdien af den ærlig mente og fremragende
Forfattervirksomhed, selv om den i flere Henseender
opponerede imod, hvad Staten støtter og hævder. Dette
gælder om flere Understøttelser, der er voterede til
betydelige Digtere; thi man maa erindre, at Digtningen
i vore Dage ikke mindre end Kritiken tager Parti i
Kampen mellem Livsanskuelserne.

Om der end i vort Folk kun findes meget faa, som
i det Hele vilde erklære sig for Georg Brandes’s
Tilhængere, saa findes der ogsaa blandt læsende
og tænkende Mennesker meget faa - om nogen - som
ikke anerkende hans store Talent, hans litterære
Fortjenester i mange Retninger, hans sjældne Flid og
Kundskab. Saa afvigende som Meningerne om ham er,
saa vil det dog fra de forskelligste Sider blive
indrømmet, at man aldeles ikke vilde kunne tænke
sig vort Aandslivs og vor Litteraturs Udvikling i
de sidste 20 Aar uden ham. Han har fremkaldt mangen
berettiget Anke; men han har ogsaa vakt megen beføjet
Beundring. Det har været hans Ejendommelighed,
idelig at fremdrage Stridspunktet; men derved har
han som faa andre bidraget til at holde Nationens
aandelige Liv vaagent. Mangen mærkelig Strømning i
Udlandets Literatur og Tænkning har han ledet ind
i vort Land. Der kunde ogsaa udpeges en Række af
hans Skrifter, som sandsynligvis vilde finde fuld
Paaskønnelse fra alle Sider.

Saa vidt vi skønne, foreligger der herved mere
end nok til at den danske Nation for sin egen
Skyld ikke kan være en ligegyldig Tilskuer til,
at økonomiske Vanskeligheder skulde vinde Overmagt
over Georg Brandes’s Skæbne. Naar Spørgsmaalet
bliver om Størrelsen af den aarlige Understøttelse,
som passende kunde tillægges ham, tillade vi os i
dybeste Ærbødighed at henstille til Overvejelse,
at denne Sag i Følge sin Natur maa betragtes som
et rent Undtagelsestilfælde, der ikke kan gaa ind
under de hidtil gældende Regler og Synspunkter. Vi
mene ikke dette saaledes, at Brandes’s Virksomhed
skulde vurderes højere end enkelte andre danske
Forfatteres, som siden vor frie Forfatnings Indførelse
har faaet aarlige Hædersgaver eller Understøttelser:
overhovedet kan man jo ikke ligefrem taksere litterære
Fortjenester i Penge. Men der er noget ganske særegent
ved Brandes’s litterære Stilling; det vil neppe være
muligt at finde en Maalestok for den i tidligere
Tilfælde; og den vil lige saa lidt kunne afgive en
Maalestok for andres i Fremtiden. En Understøttelse
til ham vil vanskelig kunne blive noget Præcedens
for senere Krav. Hans Betydning knytter sig til et
vigtigt Vendepunkt i vort litterære Liv; men det blev
en Følge af Udviklingens Gang, at han selv kastedes
ud af de her i Landet regelmæssige Spor, der ellers
føre til lønnende Stillinger. Efter hans litterære
Virksomheds Natur kan en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free