- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
294

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Parret Dinesen-Steffensens Citater.

Jeg har oppebiet Offenliggørelsen af Landstingets
Forhandling den 31. Marts 1891 i Rigsdagstidenden,
der længe lod vente paa sig, for under ét at nedlægge
en meget bestemt Protest mod den Maade, paa hvilken
mine Angribere i begge Rigsdagens Ting har omgaaedes
med Citater. De Rigsdagsmænd, som har vist mig den
Velvilje at imødegaa Angriberne, har gennemgaaende
forudsat, at hvad der anførtes imod mig, var korrekt
og nøjagtigt, det have nu mere eller mindre Vægt. De
kunde ikke vide, at hvad der anførtes, var forvansket
og omstemplet med den mest utrolige Frimodighed.

Hr. Lars Dinesen udtalte efter Rigsdagstidende i
Folketinget 6te Marts: "Naar en Mand som Dr. Brandes
f. Eks., idet han omtaler Grundtvig, siger om ham,
at han "kaster sig over den Rolle at være Guddommens
Profet, lader sig dyrke som en Pave og lader, endnu
som Olding, unge Kvinder komme til sig for at kysse
hans rystende Hænder, saa osv." - saa blev Hr. Dinesen
indigneret.

Hr. Dinesen kan aldrig hos mig have set den Passus,
han citerer, thi disse Linjer, som han naturligvis
har modtaget til Brug afskrevne paa en Lap Papir,
findes intet Steds, hvor jeg "omtaler Grundtvig", ja
end ikke i den fjerneste Forbindelse med hans Navn. At
paastaa det Modsatte er at sige den pure, fripostige
Usandhed. Linjerne findes i den ældste Udgave af
Emigrantliteraturen, hvor der tales om Kopier af
Hovedpersonen i Chateaubriands Novelle René. Der staar
"En kaster sig over den Rolle osv." Der staar ikke
et Ord om Grundtvig, end ikke et Ord om, at denne
"Ene" skulde befinde sig i Danmark. Hr. Dinesen kan,
hvis han har Lyst, mene, at der ved hin Sætning er
tænkt paa Grundtvig. Men det er da ham, der finder,
at Ordene passer; det er ham, ikke mig, som siger
det. Og man forestille sig nu, at allerede i Bogens
anden Udgave fra 1877 den hele Side, hvor hine Linjer
forekom, er slettet!

At rive en halv Snes dels rosende, dels dadlende
Linjer om Ingemann ud af en indgaaende Afhandling
om ham, for ved Citatet at godtgøre, at jeg "har
kastet Haan mod eller talt ilde om de Mænd, som
Andre har lært at skatte højt", er næsten ikke mindre
kummerligt.

Dog Hr. Dinesen er med Hensyn til paalidelig Citeren
en sand Engel mod Hr. Steffensen.

Denne Herre kendte efter egen Tilstaaelse lidet eller
intet til mine Skrifter af Selvsyn, men han havde sin
egen Kilde til Kundskab, en Artikel af Dr. Wilckens i
Biografisk Leksikon. "Derfra har jeg hentet navnlig
den Karakteristik af Dr. Brandes, som gaar ud paa,
at han ved Siden af hvad han er literært og æstetisk
[hvilket Sprog!] er en lidenskabelig, polemisk,
agitatorisk Fritænker - der staar nemlig de Udtryk".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free