- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
295

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvis nu Nogen vil gøre sig den Ulejlighed at
gennemlæse hin Artikel, der er skrevet af en
fremragende Mand, som altid har staaet mig fjernt
og hvem jeg først efter dens Udgivelse har lært en
Smule at kende, saa vil man finde, at den hele Artikel
gaar ud paa at gendrive den trivielle Opfattelse, for
hvilken Hr. Steffensen med Beraabelse paa den gør sig
til Talsmand. Atter og atter fremhæves det her, hvor
aldeles underordnet for Opfattelsen af den skildrede
Personlighed det polemisk-agitatoriske Element maa
siges at være. Dr. Wilckens gør en Adskillelse mellem
det Væsenlige, Centrale i min Virksomhed, som han
tillægger en flersidig Betydning, og karakteriserer
i stærkt anerkendende Udtryk, jeg ikke vil afskrive,
og saa det rent Periferiske i den, til Betegnelse af
hvilket han etsteds anvender de Ord, Hr. Steffensen
finder det passende alene at anføre.

Dog bærer Hr. Steffensen sig, vel at mærke, saaledes
ad, at han i eget Navn vender lige op og ned paa
Dr. Wilckens’ Ytring, siger nøjagtigt det stik
modsatte, endog med den Begrundelse, at dette stik
modsatte "neppe kan omtvistes", altsaa som var det
noget, alle var enige om. Han siger:

"Men hans videnskabelige Produktion skæmmes i den
Grad af Tendensen, at den ikke yder nogen virkelig
paalidelig Vejledning. Det er Agitationen, som gaar
igennem hans hele Produktion, saaledes at det Centrale
hos ham er, hvad der vel neppe kan omtvistes, ikke at
han er Literaturhistoriker og Æstetiker, men derimod
det, at han er en fritænkersk Agitator."

Til dette "som ikke kan omtvistes" har Hr. Steffensen
ikke anden Kilde end en Leksikons-Artikel, hvor det
Modsatte med næsten lidenskabelig Varme er hævdet.

Af mig selv har Hr. Steffensen kun et eneste Citat,
og i dette Citat er det afgørende Ord forvansket,
skønt det forebringes under Anførselstegn. Han siger:

"Med Hensyn til Sædeligheden behøver jeg blot at
erindre om denne Udtalelse, som fremkom fra ham,
saavidt jeg husker i et Hefte af Tilskueren i
Begyndelsen af Aaret 1885, "at Kyskheden, som den for
Øjeblikket øves blandt det store Flertal af de højere
Stænders ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig
Ting, et Offer, som mangen Gang bringes en værdiløs
Fordom." Det turde være temmelig indlysende, at naar
man er lidenskabelig Agitator paa Sligt [hvilket
Sprog!], kan man ikke undgaa og heller ikke vente
at undgaa, at en stor Mængde i det nuværende Samfund
vil vende sig bestemt imod ham" [hvilket Sprog!].

Hr. Steffensen maa have havt Tilskueren for sig, og
have afskrevet sit Citat, ellers kunde det ikke stemme
saa nøje. Den Forvanskning deraf, som foreligger,
er altsaa ingen Hukommelsesfejl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free