Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 8 - Haarde Tider. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som et Symbol Saadan narres vi alle gennem Livet til
Døden af Haab.
Rørende var det, da hun i Aften nogle Timer før sin
Død sagde: Jeg har det saa godt nu, er meget mindre
hæs. Og virkelig var Stemmen en Smule mere tydelig.
Aldrig før har jeg set et Menneske dø, og nu mit eget
Kød og Blod".
9.
Der fulgte alle de Rædsler, der ledsager et
Dødsfald: Anmeldelsen paa Raadhuset, Gangen til
Ligkistefabrikanten og til Bedemanden, det modbydelige
Besøg hos Præsten, en af Folkekirkens Notabiliteter,
ligesaa indbildsk som enfoldig, det vil sige ovenud
af kristeligt Hovmod, som han holdt det for sin Pligt
at lade komme til Orde.
Jeg kørte til en Fotograf for om muligt at faa det
sidste Billed af hende fastholdt. Hans Apparat var paa
Folketeatret. Kørsel derhen, mens Dagen led og Lyset
svandt. Endelig lykkedes det, før Vinter-Dagslyset
helt var borte, at faa to Plader tagne af hende,
som hun laa der pyntet i sin Kjole paa Sofaen.
Hun saa ligefrem dejlig ud, da hun blev lagt
paa sin lille Dyne i Kisten, som helt fyldtes af
Blomster. Maleren Harald Slott-Møller gjorde den
Kærlighedsgerning imod mig at udføre en Farveskitse
af Barnet i den korte Stund, som var levnet. Saa kom
de Kl. 9 og lukkede Kisten. Hvilket Øjeblik!
Hun skulde begraves d. 25. November, paa den
Ulykkesdag, hvor lige fra min spædeste Barndom ved
en Tilfældighed saa meget Ondt havde ramt mig. Tyve
Aar forinden havde jeg i Rom den Dag ligget, opgivet
af Lægen. Netop fem Aar forinden havde paa den Dag
en Ulykke truffet mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
