- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
312

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skabningens Herrer, de var fiffige. Og de Skabningens
Damer, de var i Reglen heller ikke ilde.

I Drøbak sad jeg i en gammeldags Stue med en
Udsigt over Kristiania Fjord, der ganske lignede en
Dekoration til Fruen fra Havet. Midt i Loftet hang en
meget umoderne, af Kandelabrer omgivet Lampe i rødt
Omhæng. Faa Klaveret stod en udstoppet And ligeledes i
rødt Omhæng. Foran mig havde jeg en prægtig Geranium,
og overhovedet var Huset saa fuldt af disse Planter,
at det kunde kaldes et Geraniumshus. Sengen var
fælt smal og kort. Men det værste var Umuligheden
af at arbejde, da Bordene og Stolene ikke passede
til hinanden, saa man altid sad meget for højt. Og
saa børstede de Støvlerne med en stinkende Sværte,
hvis Lugt hele Dagen pinte mig, skønt jeg overhældte
mine Støvler med Eau de Cologne. Jeg led der, som
andensteds, under for fine Fornemmelser.

I Kristiania opsøgte jeg Henrik Ibsen, der beholdt
mig hos sig to Timer, holdt min Haand i begge sine og
var saa hjertelig som nogensinde. Han aftalte, at vi
hver Dag skulde træffe hinanden ved Frokosttid. Han
førte mig hen at se Vikingeskibet og vilde med
sin sædvanlige elskværdige Nysgerrighed have Rede
paa hvad jeg hver Dag skulde foretage mig. "Altsaa
imorgen spiser De med Thommessen og Statsminister
Blehr, og iovermorgen?" - Jeg har en Indbydelse til
en By i Nærheden, men jeg husker ikke hvilken. -
"Hvem har indbudt Dem?" - Jeg husker ikke Navnet, man
har sagt mig: en tidligere Søofficer. – "Det lyder
fordægtigt." Han gættede paa forskellige Navne, men
der laa saa mange Breve paa mit Bord, at jeg havde
glemt Underskriften.

Indbydelsen var fra en Konsul Sandberg i Moss, hvor
jeg fik en glimrende Modtagelse. Jeg blev ført ind
i en Kres, der efter Sigende bestod af "lutter gamle
Brandesianere".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free