- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
319

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 9 - Opgang i Indflydelse. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Divergens og stærkt betonede den fælles Stræben i
dansk Aandslivs Tjeneste. Han sparede ikke paa Ros,
sagde om mig: "Han staar som den største Kraft i en
Literatur og som det ejendommeligste Bidrag, vi i
disse Aar har givet til Verdensliteraturen." Men han
vilde bestemme mit Væsen og mindede om Jægerhornet i
Drot og Marsk, der har den Egenskab, at det kalder
Mænd. Med et saadant Horn var jeg optraadt, og
istedenfor Barnets snevre Horizont aabnedes der en
videre, en uendelig Horizont. Dog jeg havde stræbt
ikke blot at vise, hvor stor Verden var, hvor mange
Muligheder, der fandtes, men at udvikle Manden
til Selvstændighed og Klarhed over sig selv. Min
Grundbestræbelse var den at frigøre og udvikle den
enkelte Personlighed i dens Ejendommelighed. - Det
var ikke muligt at sige noget mere Rammende.

Saa fortsatte han, at ogsaa i en anden Betydning
kaldte Stævnet Mænd; det meddelte Liv og Bevægelse til
Jævnaldrende af meget forskellig Retning og æggede dem
til Modsigelse; men i Aandens Verden var Anskuelsernes
Brydning og Strid af det Gode. Han selv havde fulgt
min Færd snart med Tilslutning, snart med Modsigelse,
aldrig med Ligegyldighed.

Han sankede gloende Kul paa mit Hoved.


10.

Med Holger Drachmann var Tilfældet ganske
forskelligartet. Fra første Færd af havde han
følt sig stærkt draget til mig. Netop hvad der
frastødte Høffding hos mig, noget Revolutionært i mit
Naturel, maatte tiltrække ham. Vi havde desuden vore
kunstneriske Anlæg og en afgjort Skønhedsdyrkelse
tilfælles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free