Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad der havde skilt os for en Tid, var hans Væsens
Ubestemmelighed, det, man med et noget for haardt
Udtryk har kaldt Karakterløsheden hos ham. Den
betingedes af hans uovervindelige Hang til som Poet
at kaste sig fra én Yderlighed til en anden, hans
Ulyst til at binde sig ved Personer som ved Ideer,
og hans Ærgerrighed, der for enhver Pris vilde frem
til Anerkendelse og Godkendelse.
Nu havde imidlertid hans Drift til at føre et
aandeligt Tilbageslag for længe siden udraset. Han var
kommen under nye Indflydelser, der havde bragt ham paa
Kant med det korrekte Selskab. Han forstod end ikke
mere selv sit underlige Omslag og higede kun efter
at nærme sig sine gamle Venner igen. Igennem Peter
Nansen, for hvem han aabent udtalte sig, havde jeg
allerede med Forundring og nogen Tvivl hørt derom,
da jeg om Morgenen før Festen fik tilsendt et i
Illustreret Tidende offenliggjort, udmærket smukt
Digt, som han havde rettet til mig. Saavidt jeg véd,
er det ikke optaget i hans Samlede Værker, men det er
for langt til at jeg kan anføre mer end nogle Strofer
deraf. Det begyndte:
Min Haand - nej intet Haandslag!
og ingen Fakkel bær’ jeg,
og intet Drapa bringer
i Spidsen for din Hær jeg.
Men Strengen vil jeg røre -
af Vemod skal den tone;
kanske just denne Stemme
din Jubelfest vil krone.
Thi der er ingen, ingen
som jeg, der føler Tiden
saa bitterlig forødet,
saa spildt i Vennestriden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
