Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til
Dr. Georg Brandes
Ombord i "Ariadne", Elbmundingen, i Juli 1892
Min Ven
For ikke længe siden trykkede vi hinandens Haand ude
paa Skibskirkegaarden i Kjøbenhavn.
Det var, da vi havde fulgt min gamle Fader til
Jorden.
Han ligger nu derude, blandt Skibskamerater og
Kaldsfæller, som en Hædersmand, en Arbejdsmand,
en Demokrat.
Jeg kan sige Dig, det smertede ham dybt, dengang Du og
jeg skiltes. Vi - han og jeg - stod i Grunden hinanden
fjernt gennem hele Livet. Han var mig for usammensat,
for positiv, maaske for nøgtern, Hædersmand, som han
levede Livet, og Helt, som han langsomt døde. Som
bekendt blev han, ved Forsynets uransagelige
Tilskikkelse, sejgpint gennem lange Aar, og han
klagede sig aldrig. Det forekom mig, da jeg sidst saa’
ham, som om han spørgende vendte sine Øjne imod mig
med et Udtryk af et nobelt og forpint Dyr, der ikke
begriber den hele Jagt .... og dog var han altid ilag
med at skulle hitte "Livsgaaden". Jeg vilde aldrig
være med dertil - lige saa nødigt som til at spille
Skak, hans Yndlingsspil i de kraftigere Mandsaar;
han kom ikke stort ud over at betragte mig som en
begavet Søkadet; men han hørte til din Menighed, læste
Dig, diskuterede Dig, satte Dig overordenligt højt -
og sørgede, da Du og jeg skiltes.
I Anledning af Hørups Stilling ifjor Efteraar
udbrød han: det maa være haardt at være Politiker
og Journalist nu - for vi glider ned i det bundløse
Filisteri!
Hvor havde han Ret.
Georg Brandes; da jeg havde taget Afsked med Dig - og
de andre gamle Venner - derude paa Skibskirkegaarden,
saa stod jeg et Øjeblik alene; og jeg tænkte tilbage
paa disse tyve Aar - siden dengang, da jeg udgav
min første lille Digtsamling "Til min Ven Dr. Georg
Brandes".
Til min Faders Egenskaber hørte den, at holde sig
længe ung. Det forekommer mig idag, hvor jeg skriver
dette, at jeg endnu er i Tyverne. Og jeg ryster
endnu engang din Haand og jeg siger Dig: jeg har
været meget ung - Gudskelov, at jeg er det endnu!
Men der har været Perioder af Gammelmands-Anfald
over mig, og under et saadant skiltes vore Veje;
jeg var simpelthen bleven træt-jeg er det ikke mere
- bliver det forhaabenlig først sent ud paa Aftenen
igen, naai alle Lys slukkes. Du har aldrig været det.
Jeg bøjer mig hverken for din Avtoritet, hvor
begrundet den er, dine Kundskaber, hvor mange de
er, din Produktionsevne, der er i Slægt med min,
din Stilling som Fører i den store Falanks af fri og
frelse Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
