- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
342

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 13 - Opgang i Indflydelse. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og gid Den, som er træt af at bære Faklen, vil række
den til En af den næste Slægt!

Morgenstjernen hedder paa Latin Lucifer, det vil sige
den som bærer, som bringer Lyset. Gamle Kirkefædre,
som misforstod et Skriftsted, har indbildt sig selv og
andre, at denne Morgenstjernens Aand, denne Lucifer,
som bragte Lyset, var en Djævel.

Tro aldrig det! Det er den dummeste, den farligste
Overtro af alle. Det Folk, der tror det, er
fortabt. Lucifer, Ildens Ophav og Flammens Bærer
og Luernes Aand, hvis Sindbilled er den Fakkel, han
svinger, det er selve den Livets Gnist, der gløder
i Blodet; det er selve den Kundskabens Stjerne,
der lyser paa vor Himmel; det er den gode Aand.

Han er en Lysets Engel. Tro aldrig den Løgn, at Lysets
Engel nogensinde faldt eller kunde falde!

Tak for de Fakler! Lad dem flamme højt! Lad dem lyse vidt!

Man svingede Faklerne, man raabte og man klappede,
mens Gnisterne steg op imod Altanen i en Sky af
Røg. Dejligt blev Skuet, da Faklerne kastedes sammen
i Baal og gyldenrødsort Flammeskær i Røgmulm løftede
sig fra Baalet.


15.

Fakkelbærerne og deres Følge blev ved Midnatstid
bænkede i den store Sal, fik Punsch og afsang flere
Sange. Iblandt dem var en af en ung Student (senere
Redaktionssekretær ved Politiken) P. C. V. Hansen,
hvis Slutnings-strofer lød:

I Kampens Larm saa mangen Stridsmand skifted snart Kulør,
og nogle slog til "Ridder" sig paa ham, de fulgte før.
Hver en Løgn blev slugt,
hver en List blev brugt
– end fik dog Dværgene med ham ej Bugt.

Som klare Lyn hans Tanker gennem Mulm og Mørke brød,
og tætte Skarer samled sig, saasnart hans Stemme lød.
Svandt den første Flok,
stadig var der nok,
nye sig fylked om hans Førerstok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free