- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
355

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 3 - Rødt og Graat. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kinderne og sagde, idet han trak paa Ordene: "Jeg maa
tilstaa, det mener ogsaa jeg."

En saadan Tro er jo som nyttig Illusion til en vis Grad
en Styrke, men gør en Fremmeds Stilling i Folket usikker.


4.

I Kjøbenhavn henvendte ikke sjældent Ubekendte sig
til mig med personlige Henvendelser af besynderlig
Art. Saaledes netop hyppigt i Vinteren 91-92. En Dag
indfandt en Søofficer sig, en velopdragen Mand, for
at spørge mig, om jeg virkelig hyldede og forkyndte
den Lære, at en Søn burde vise sig uforskammet mod
sin gamle og meget værdige Fader. Da jeg bad ham
forklare mig, hvad dette Spørgsmaal skulde sige,
udviklede han, at i en Familie, der stod ham nær,
beraabte Sønnen sig under sin utaalelige Adfærd
overfor Faderen, en hæderlig Koffardi-Kaptajn, stadigt
paa mig og mine Lærdomme. Forundret udbad jeg mig
den unge Mands Navn. Jeg havde aldrig hørt det. Man
bønfaldt mig imidlertid, i Kraft af den Indflydelse,
jeg formentlig udøvede over Ynglingen, at hidføre en
mindre ulidelig Tilstand, og snart kom Faderen selv,
der gjorde det bedste Indtryk, for at anmode mig om at
tale Sønnen til Rette. Ved Krydsspørgsmaal kom jeg til
den Overbevisning, at uhyggelig kvindelig Indflydelse
var den sande Aarsag til Familiens Opløsning; men
jeg lovede at gøre hvad jeg kunde, og fik under et
Paaskud den unge Mand til at søge mig. En vammel,
blegfed Fyr stod paa den berammede Dag i Døren. Jeg
underkastede ham, uden at han begreb, hvor jeg vilde
hen, et skarpt Forhør. Det viste sig da, at han aldrig
havde hørt mig tale paa Universitetet, aldrig havde
læst en Bog af mig. Han troede at have læst en enkelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free