- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
360

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paa min venstre Side havde jeg Skuespillerinden,
Fru Gundersen, hvem man havde bedet Henrik Ibsen føre
tilbords. Saa høj Pris han satte paa Fru Gundersen
som Kunstnerinde, blev han dog lidt gnaven ved at
faa hende paatvungen som Dame; han havde helst paa
egen Haand valgt sig en yngre Bordfælle.

Man afsang en Festsang, og Hr. Chr. Collin, til
hvem man som til en Sagkyndig havde overdraget
det Hverv at føre Ordet, holdt en Tale for mig,
hvori han udtrykte sig som den loyale, om end ikke
Skarptskuende, Modstander han var. Da jeg havde
svart med en Tale, der nu findes i mine Skrifter (XV,
424), udbragte Professor Brøgger en begejstret Skaal
for Henrik Ibsen. Med Hentydning til de Kanoner,
som i hine Dage søgtes tilvejebragte ved frivillig
Subskription, udbrød han: Den Mand er for Norge mere
værd end en Kanon!

Da vi rejste os, hviskede jeg til Ibsen: Lidelsesfælle!
Han svarte: Gudskelov, at det er ovre! - Efter Bordet
kunde man bevæge sig utvungent og Tonen blev friere.
Enkelte nedringede unge Damer sagde mig søde Ord i Øret,
og enkelte unge Skuespillerinder og Sangerinder sagde
mig nedringede Komplimenter.

Dagen derefter var jeg til en morsom, landlig
Middag hos Frits Thaulow i hans Hjem i Hvalstad,
hvor vi selv skyllede Glassene mellem Retterne til
hver ny Sort Vin. Næste Dag igen, da jeg spiste
hos Ibsen, oplevede jeg en pudsig Scene. Husherren,
hvis Stemning overfor hans store Digterfælle paany
ganske havde drejet sig, og som iøvrigt var i det
fortræffeligste Humør, vilde absolut fortælle mig
en efter hans Sigende yderst morsom Historie om
Bjørnson. Husfruen forbød ham det under Henvisning til
det nyligt stiftede Familieforbund med det Bjørnsonske
Hus. Ibsen erklærede, at han anerkendte intet saadant
Slægtskab. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free