- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
365

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og bad mig komme ind. Vi vekslede nogle hjertelige
Ord. Efter tredie Akt kom den finske Maler Edelfelt
til mig og bad mig atter komme op paa Scenen til
Coquelin, hvem Edelfelt med stor Finhed trøstede.
Coquelin paastod, at Fru Hartmann behøvede ti Aars
Studium endnu for at kunne spille paa Fransk for
Franskmænd. For nordiske Øren lød hvad hun sagde
godt; kun r’erne var svage. Hun spillede overmaade
kønt; han selv dengang mesterligt.

Ved en Frokost næste Dag talte han om sine kunstneriske
Sympatier; han satte Alexandre Dumas langt over Emile
Augier, havde øjensynligt ikke Øre for Unaturen i de
Dumas’ske Ræsonnørers altid aandrige og altid selvsikre
Repliker. Han kendte intet til nyere fransk Lyrik, havde
end ikke hørt Jules Laforgue’s Navn. Hans Livs Stolthed
syntes Venskabet med Gambetta at være. Paa det Tidspunkt
gik der endnu et taabeligt Rygte om, at Kuglen, der ramte
Gambetta i Haanden og foranledigede det Sygeleje, som
blev hans Død, var affyret ikke af ham selv ved et Fejlgreb,
men i Skinsyge af hans Veninde. Coquelin, som kendte Damen,
modsagde med Lidenskab Rygtet og overbeviste mig.

Ogsaa danske Skuespillere lærte jeg i disse Majdage at
kende. En Aften, da jeg efter en Forestilling havde
siddet med Krøyers i Teaterkafeen indtil Midnat,
og glædet mig ved den Sympati, de begge viste mig i
Anledning af en løgnagtig Sladder, der var bleven sat
i Omløb om mig, rejste, da jeg vilde gaa, et lille
Selskab sig, som sad ved et andet Bord, hilste paa
mig og bad mig blive lidt endnu. Det var en Gruppe
Skuespillere og Skuespillerinder, jeg ikke kendte
personligt. Der var blandt andre Fru Charlotte Wiehe,
der virkede som en Sommerfugl i Menneskeskikkelse,
Sommerfugl ogsaa paa Kunstens Omraade, Wilhelm Wiehe
og Orlamundt. De lod bringe Champagne og drak min
Skaal til Kl. 2. Da vi gik hjem, var de lyse Nætter
begyndte, altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free