- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
381

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydeligere Personlighed, i hvem jeg formaaede at bryde
ind fra en eller anden Side, for saa at fordybe mig
i Manden. En af Betingelserne for at Arbejdet kunde
lykkes, var, at Skikkelsen i en vis Henseende svarede
til det Udviklingstrin, hvorpaa jeg da netop stod,
og at den var rummelig nok til at jeg kunde røre mig
i den.

Atten Aar tidligere havde jeg fundet mig helt til
Rette i Lassalle. Nu behøvede jeg saa megen Plads, at
jeg instinktmæssig havde tyet til Shakespeare, om hvem
jeg det Foraar afsluttede mine Forelæsninger. Disse
Forelæsninger var endnu kun et raat og foreløbigt
Udkast, der havde taget tre Halvaar. Jeg lod dette
Udkast ligge og ruge i mig mer end halvtredie
Aar endnu, indtil jeg i December 1894 begyndte
Nedskrivningen af Bogen.

Men i al den Tid var Shakespeare ikke ude af mine
Tanker. Den Opgave havde fristet mig at bygge hans
Menneskevæsen op i dets Vækst og Udfoldelse, som
det lod sig ane igennem hans Værker, en Opgave,
som Ingen havde stillet sig og endnu mindre Nogen
løst. Saa lidet vidstes jo af positive Kendsgerninger
om Manden, at i Datiden Læren om at Shakespeare slet
ikke var Værkernes virkelige Forfatter, havde fundet
rivende Tilslutning, ikke blot blandt de ganske
Raa og Ukyndige, men endog blandt højt Dannede;
Nietzsche var iblandt dem. Ikke desmindre havde
Forfatteren sikkert nok heddet Shakespeare, og der
gaves mange Midler til at trænge ind i Shakespeares
Følelsesliv. Man sporede det i alle de Tilfælde,
hvor Digteren talte i eget Navn, som i sine Sonetter,
og i alle de Tilfælde, hvor han ved Uagtsomhed lagde
en Person Følelser i Munden, der ganske stred mod den
Paagældendes Samfundsstilling og mulige Erfaringer,
men fyldte ham selv, som naar Prins Hamlet siger:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free