- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
388

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa tyvende Aar. Enhver Fremrykning i Anseelse eller
Anerkendelse var Signalet til ny Udbrud af smaalig
Misundelse. Og det Rædselsfuldeste var dette: Følelsen
af, hvorledes selv en fribaaren Sjæl skrumpede ind
i disse Lilliputforhold, vænnede sig til at tage
det Ligegyldige alvorligt og tillægge det en Art
Vægt, vænnede sig til at se Gemenheden behandlet som
ligegyldig og straffri eller oven i Købet som egnet
til Belønning.

Det var nødvendigt, daglig i sit Sjæleliv at bestige
et Taarn, hvorfra man kunde overskue Synskresen, og
desuden daglig at indprente sig Nødvendigheden af,
for sin Udviklings Skyld at veksle Horizont.

Jo friere man var stillet, des skarpere saa man,
hvad der dybt nede i Snevringerne laa for Dagen,
Folkets dulgte Fortrin og skjulte Brøst. Jo højere
man hævede sig, des klarere saa man ud over den vide
Verden, hvor der tænktes og arbejdedes, forskedes og
frembragtes, og var derfor i Stand til at skønne,
hvad af alt dette der var egnet til Fremme for det
danske Folk og kunde komme det til Gode.

Jo mere Horizont man havde og jo mindre stavnsbunden
man var, des mere levede man ikke blot for sine
Nærmeste eller for sine Landsmænd, men for alle
dem, som havde En behov, ligegyldigt hvor deres
Vugge stod, blot det Lidet, man vidste og evnede,
den Smule Paavirkning og Indvirkning, man var Herre
over, den Indflydelse, man efterhaanden kunde øve,
blev sat ind paa rette Sted. Mangt et forurettet
Menneske kunde man da hjælpe, ja hele Folkeslag,
der appellerede til Retssans og Frisind, kunde en
enkelt Privatmand uden nogen officiel Myndighed skaffe
Oprejsning eller idetmindste bringe Trøst.

Endelig, det følte og vidste jeg: Den, der saa’ langt og
vidt, og som derfor havde Begreb om talrige politiske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free