Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Bryggervognene i Norden. Mændene sad foran i
Solen ved Hestene i flere Rækker, som de kunde bedst,
Kvinderne overfor hinanden som i en Char-à-banc,
under Sejlet. Solen var hvidglødende, Sandet fygende;
de røde, gule og hvide Dragter sprudede Lys og
Farve. Faa Vejen skreg man, slog paa Tromme og
sang. Nogle Smaapiger dansede til Castagnetternes
Slag en henrivende Tarantel. Den ophørte, saaledes
udført, at være Bondedans. Helt yndefuldt var det,
naar Pigebørnene vendte Ryg til hinanden under
Runddans. Og trindtom i de dybe Porte paa begge
Sider af Vejen dansedes Tarantellen, mens Æslerne
kom travende, og Smaabørn laa og sov i Kurvene langs
Æslernes Flanker. Alle Firbenede, Heste som Æsler,
alle voksne Mennesker og Børn var pyntede med røde
Fjær, Sølvfjær og kunstige Blomster, og i denne
Sol glimrede det kunstige Sølv som Ædelstene. De
ældres Dragter var mest af Silke, højrøde med Guld;
i Reglen var Dragten af purpurfarvet Silke med gult
eller lysegrønt Forklæde. Mange Kvinder gik ikke,
men dansede Tarantellen hen ad Vejen, mens andre slog
Tamburin og sang nogle dumme Melodier, der lignede
de østerlandske.
Leopold Robert har i Syditalien set Lidet og har
kun svagt gengivet hvad han saa. Stikkene efter
ham, der er saa udbredte, er meget at foretrække
for Malerierne, hvis Farver er ganske uden Liv. I
en Egn, hvor Farven er endnu mere betydende end
Linjen, og hvor Alt opløser sig i Farve-Indtryk
af blændende Art, har han villet binde Bevægelsen,
binde selve Livet i nogle regelrette og smukke
Linjer. Hans Italien er da ikke sandt, eller rettere,
det svarer kun til et vist Skjønhedsideal i hans
Hjerne, hvortil han fandt nogle Motiver i Neapel. Men
hvad kan han for, at dette Ideal var lidt magert og
fattigt! Stakkels Robert; han skød sig af ulykkelig
Kærlighed til en Prinsesse. Havde han været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
