- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
20

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 6 - Italien. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvormed de mente: grov. Kaminens milde Varme, sagde de,
er Nordboerne for svag. Det at kunne taale Drik er
Nordboerne en Æressag. Selv fornam jeg, hvor Opfattelsen
af Livet som Kamp, som Slid og Slæb, som et Arbejde og
en Opgave, var nordisk og hvorledes ogsaa den havde et
Anstrøg af Barbari.


7.

Det var de Dage, da Kommunen i Paris laa i sine sidste
Trækninger. Kun med halv Forstaaelse, men med heftig
Sorg fulgte mine Rejsefæller og jeg Begivenhederne i
Frankrig. Tidt, naar vi sad ved Bordet i Villa Reale
ved Havet, og Aftenbladet Il Pungolo kom med Dagens
Telegrammer, rakte Georges Noufflard mig Bladet og
bad mig læse højt; han vovede ikke selv at kaste
Blikket derpaa. Og jeg læste da Efterretningerne
om Myrderierne i Paris og om Byens Ødelæggelse ved
Granater og Ildebrand, mens Taarerne dryppede ned
paa mine Hænder; jeg var ung nok til endnu at kunne
græde.

Fra først af saa det i Bladene ud, som om ikke blot
Tuilerierne, men Louvre med alle Kunstskattene var
tilintetgjort. Og der var Dage, hvor jeg uafladeligt
sagde til mig selv: Er det muligt, at Mona Lisa er
brændt, at Venus fra Milo ikke eksisterer mere?

Det var jo imidlertid ikke vanskeligt, bag den
oprørende Vildskab, der fra begge Sider udfoldedes,
at skimte nye Tanker. Da Vendomesøjlen blev nedrevet,
følte jeg det som en Skændsel for Frankrig, men fornam
samtidigt noget Stort deri: Fredsrepublikens Tanke
hævet over Folkeforfængelighedens Nationalhæder. Det
var da det franske Folks Ulykke, at det tænkte altfor
abstrakt og følte altfor idealt, saa det vilde kuldkaste
Fortidens Arv til Bedste for Menneskehedens Fremtid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free