- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
26

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 8 - Italien. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaaende af Bønder især fra Sydtyskland og Tirol,
plumpe, skidne, forfærdeligt grimme, halvvilde
af Fanatisme. Jeg saa St. Peters Statue paaklædt
med Pavekrone og Pavering og over Statuen Pius IX’s
Portræt. De Andægtige, de Bedende, de Taaen Kyssende,
de Syngende, de Knælende - jeg følte mig aldeles syg,
mismodig indtil Haabløshed. Hvad var der at stille
op mod dette, der under lidt forskellige Former var
ens i alle Lande! Hvad nyttede det at hæve sin Røst
i en Verden, hvor man saa fuldstændigt overdøvedes
af Litanier!

Det var umuligt at vinde et Publikum i Danmark og at
leve af sin Pen, medmindre man skrev Prækener. Eller
man burde maaske forsyne sine Bøger med et Forord: Jeg
vilde gerne læses; men jeg kan ikke skrive Prækener;
tag derfor tiltakke!

Her i Rom overvældede med Et en Foragt mig for
de Ledende i Danmark. Det var forfærdeligt som
Magthaverne og de Landet beherskende to stakkels
Aviser tog sig ud paa Afstand. Var de grimme nærved,
saa var de endnu mindre Distance-Blændere. Og i
mangfoldige Aar havde ingen Stemme kunnet hæve sig
saaledes imod dem, at den tog Magten fra dem; thi de
betegnede Nationens Jævnhøjde.

Jeg kastede ved Afskeden fra Rom min Bajoc i Fontana
Trevi, lagde mig saa ned og drak. Og dog vilde jeg
egentlig ikke tilbage hertil; det var ikke det. Jeg
vilde høre til her, i disse Egne.


9.

Skandinaver i Rom gav Capri- og Syracuservin til min
Ære Aftenen før jeg forlod Byen. Jeg tog med Jernbanen
til Orte og i en med fem Heste og to Bøfler forspændt
Diligence fra Orte til Viterbo. Kørselens Langsomhed
forøgede min Forladthedsfølelse og mit Tungsind. Men
fra mit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free