- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
39

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 13 - Italien. 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lærde Malerkunst. Medens i Italiens andre Byer den
ene Maler kendte lidet til andre, medens Leonardo brød
frem fra Milano, Michelangelo fra Florents, Correggio
som et Lyn slog ud fra Parma og Tizian søgte al sin
Næring i Venedig, havde Brødrene Carracci kendt al
Italiens Kunst og vilkaarligt valgt sig en Stil,
efter at have mikset og blandet Raffael med Guido,
Giulio Romano med Correggio. Derfor var deres Kunst
saa kold, talte kun til Hovedet.

Jeg havde haabet, i Bologna, at faa det Spørgsmaal
besvaret, om den unge melankolske Mand i Louvres
Salon carré var af Francia eller ikke; thi man havde
sagt mig, at kun her kunde man lære Bolognas eneste
originale Maler at kende. Men han var her den samme
gode og fromme, gammeldags, stive og tørre Kunstner
som andensteds. Jeg kunde aldrig tro ham i Stand til
Fremstilling af det dæmoniske Tungsind, som drager
Beskueren til Portrætet i Louvre.

Bologna er forblevet i min Erindring, som det første
Indtryk gav mig den: en tung, provinsiel Storhed,
ærværdig ved Ælde, frastødende ved Enstonighed; rig
paa historisk Interesse, fattig paa frisk Skønhed,
manglende Havets, Flodernes og den høje Beliggenheds
frie Synskres - gammel Lærdoms og en lærd, uoprindelig
Kunstskoles Sæde.


14.

Fra Bologna til Padua havde jeg paa tredje Klasse
elskværdigt Rejseselskab, to unge Marinesergeanter,
høflige, forstandige, underholdende. De var
frivillige, af ret god Familie, den ene fra Neapel,
den anden fra Venedig. Den neapolitanske, der var
lille, fin og hjertevindende, hed Alfonso Vigoriti;
Venezianeren, der var stærktbygget som en ung
Herkules, hed Giuseppe Peccei. De paastod at vide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free