- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
45

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg spurgte ham, hvad han agtede at gøre, naar om et
Aar hans Tjenestetid var til Ende.

Ak, kære Signor Giorgio, De spørger mig der ikke om
mindre end om min hele Historie. De ser, hvorledes det
er her i Venedig, og hvad de forstaar ved Kærlighed
her. For et Glas Øl har De den smukkeste Pige. Mon
ikke Poesien taber sig i Verden? Troer De, at vore
Efterkommere vil forbinde noget Poetisk med det Ord,
Kærlighed? Men jeg har elsket anderledes.

Jeg var fattig; vi var saa mange Børn hjemme. Jeg
begyndte at male, og saa forelskede jeg mig. Det
var en daarlig Familie, en fæl Moder, den ene Søster
ogsaa temmelig slem, hun artede efter Moderen; men
den anden - De kan ikke tænke Dem en yndigere Pige
og en som ved sit Udseende og sine Bestræbelser var
mere fornem. Vi elskede hinanden, og saa blev hun
syg. Jeg solgte mit Bohave, mine Billeder, alt muligt
for at holde Læge til hende og underholde hende under
hendes Sygdom. Hun blev daarligere. Jeg malte fra
Uge til Uge Smaabilleder, jeg øjeblikkeligt solgte
til en Kunsthandler. Saa døde hun. Aldrig har jeg
følt et saadant Mishag ved Livet (Taarerne stod ham
i Øjnene). Jeg besluttede at rejse bort og aldrig
komme tilbage. Jeg var nitten Aar, gjorde mig da til
Marinesoldat og har nu i tre Aar set hele Italien,
været i alle Byer her og paa Sicilien. Jeg har en god
Furer og en Kaptajn, der er fortræffelig imod mig,
desuden de bedste Kammerater; men aldrig har jeg
glemt hende; jeg kan aldrig lade være at tænke paa
den døde Pige.

Nu véd jeg jo godt, at de Døde vender ikke tilbage;
men undertiden er jeg saa gal, at jeg tænker,
hun maa komme igen. Jeg troer ikke paa Præsterne;
men jeg beder ofte. Dog, hvad hjælper det, nytter
til Ingenting. Vi lever ganske strengt og har liden
Frihed. Naturligvis har jeg nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free