- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
47

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FINIS

O saa skal jeg da surres til Pælen igen,
af en skinhellig Pøbel begloes og betragtes.
Og mit Hjerte skal smides for Hundene hen,
og mit Navn skal flaas, og min Stolthed skal slagtes.
Det er endt. Jeg skal hjem. O mit Fristed, Farvel!
Luft, du klare, hav Tak! Tak, Italiens Kvinder,
som med Skønhed beriged og fyldte min Sjæl,
og I Marmorpaladser med lysende Tinder!
Det er endt, jeg skal rejse. Farvel! Farvel!

Ak, I spørge, I Solbørn! hvorhen jeg vil gaa:
Spørger ej! Der er mørkt, der er stygt, hvor jeg fødtes.
Her min Vej med Granatrosens Flammeblomst strøedtes,
hist er Vejen moradsig og Himmelen graa.
Ingen Søjler og dejlige Statuer staa,
ingen glødende Tavle fik Liv der i Landet,
og et Menneskeliv helt forkrøblet I saa
i forknyttet Fordummelse sive i Sandet,
ifald Eders Blikke saavidt kunde naa.

Et mig trøster, et Forsæt. Jeg giver mig ej.
Var en Gabestok sikker - i Trods har jeg levet,
og intet af hvad jeg har villet, har skrevet,
har tænkt og har elsket, fornegtede jeg.
Jeg er svag, lad saa være: Jeg véd, hvad jeg vil.
Jeg er tomhændet, sandt! Men jeg har mine Hænder.
Og bebrejder mig ej, at jeg er lutter Ild.
Højst nødigt det gøres, at saadan jeg brænder,
Hin Is skal jeg smelte, saa Ild maa der til.

Det var en Fornøjelse at se Venezianerinderne i deres
hvide Kjoler med den lille Knipling over Haaret gaa
ind i Kaféerne under San Marcos Buegange, eller gaa
samtalende forbi. Stadigt iagttog man imidlertid
samme Skue: den ældre Mand, den unge Frue, og den
tredie; Blikke, der ikke behøvede Fortolkning, visse
Drejninger med Hovedet for at Manden, som var gaaet
ind i Kaféen, ikke uforvarende skulde komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free