- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
50

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 15 - Italien. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at det, som var mit Italien, det, hvoraf jeg havde
draget den Næring, som netop min Aand trængte til,
det havde ingen Anden set. Og af alle Lande, Danmark
undtaget, havde jeg opholdt mig længst i Italien,
ligesom jeg af alle Mennesker, de Danske undtagne,
havde flest Venner blandt Italienerne.

Imorgen gik jeg altsaa over Alperne. Hvad havde
Hannibal og Bonaparte gjort andet! Men de var gladere
derved end jeg. Og jeg slog mit Pas ud for mig,
for hvilket jeg nu paany skulde have Brug og læste
med et Smil og en lille Gysen: Nous, Christian IX,
Roi des Vandales.....

Henad Aften kom Vigoriti. Vi spadserede først i
Venedigs Have, saa førte han mig hen i et Birreria,
hvis Padrona var en Veninde af hans Furer. Jeg var
ikke misfornøjet med at tilbringe min sidste Aften
paa Italiens Grund i en smuk Kvindes Selskab. Hun
satte sig hos os, 21aarig, en letklædt Blondine med et
Diadem i sit lyse Haar. Efter en Times Tids Passiar
sagde jeg hende, at jeg næste Dag skulde forlade
Italien og udbad mig Ønsket om en lykkelig Rejse. Hun
kyssede mig et Par Gange meget hjerteligt; saa var
Tiden forbi; Vigoriti maatte hjem til Kasernen. Jeg
fulgte ham, han trykkede mig til sit Bryst, og vi
skiltes. Da jeg var kommen et halvhundred Skridt bort,
hørte jeg En raabe bag mig: Signor Giorgio! Signor
Giorgio! Det var igen Vigoriti. Han sagde: Jeg glemte
før at ønske Dem en lykkelig Rejse, og kastede sig
endnu engang om Halsen paa mig.


16.

I Verona vekslede Folk deres sidste italienske Sedler
for østerrigske; men da Pengene ikke trykkede mig,
havde jeg kun en halv Franc at veksle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free