- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
55

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 18

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

18.

Det blev en anstrengende Kørsel fra 7 Morgen til
1 Nat fra München til Dresden. Om Eftermiddagen
kom en højst pudsig Sachser ind i Vognen til mig
og underholdt mig ustandseligt. Han forsøgte end
ikke at tiltale mig paa Tysk, talte Fransk til mig
og udtrykte den lidenskabeligste Medfølelse med
Frankrig. "Ma pauvre Paris! Je suis très ami avec
tous les Français." Han havde i Dresden forestillet
sin Kæreste for de fangne Zuaver; hadede Prøjserne,
ønskede dem alt Ondt. Om jeg nogensinde havde
kendt Kærlighed? Han kendte den, han var frygteligt
forelsket.

Jeg spurgte ham, om han kunde anbefale mig et Hotel
i Dresden. Det kunde han; han kendte det bedste,
der fandtes; han fortiede for mig, at det laa i den
nye Bydel, hvor man aldrig tager ind. Vi skiltes ved
Ankomsten. Da jeg naaede Hotellet, blev jeg ikke
lidet forundret ved at se min indfødte Dresdener
staa i Porten, Han var selv Hotelværten. - Jeg har
sjældent boet i et ubekvemmere indrettet Hotel.

Heller ikke i Dresden var der Tale om andet end
Troppernes Indtog; men her havde man det bag sig. Hele
Byen var endnu behængt med Blomsterkæder og dækket med
Indskrifter. Statuer, Æresporte, Bismarck og Moltke,
Moltke og Bismarck.

Ved Opgangen til Galleriet stødte jeg paa Julius
Lange. Vi kunde næsten ikke se paa Malerierne, til
saa vidtløftige Samtaler forfaldt vi; det var jo
halvandet Aar siden vi havde set hinanden. Det Første,
Lange sagde til mig, var iøvrigt, at jeg burde holde
Forelæsninger til Efteraaret og at jeg vilde faa
mange Tilhørere.

Jeg gik ud til Henrik Ibsen. Da jeg nærmede mig Huset, der
laa i en Allé, Dippoldiswaldaerstrasse, opdagede jeg ham,
der var let kendelig efter Portrætet, liggende ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free