- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
66

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 5 - Hjemme. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to hundrede, og Bifaldet var øredøvende. Tilhørerne
var ikke en sammenløben Hob, men som Regel Kjøbenhavns
mest udviklede unge Mænd og Kvinder.


6.

Faa Uger derefter begyndte Stemningen at vende sig
imod mig. Forelæsningernes egentlige Indhold var
som fordampet; men fra Mund til Mund fløj i dumt
eller ondskabsfuldt forvreden Skikkelse løsrevne
Sætninger, jeg skulde have sagt, oprørende alle.
Jeg havde anbefalet Selvmord - havde dog mærkelig
nok ikke givet Eksemplet - havde lovprist franske
Ægteskabsbrudsromaner - end ikke i en eneste Bog,
jeg havde omtalt, forekom et Ægteskabsbrud - jeg
havde angrebet de Danske, fordi de ikke var Ateister;
jeg havde ytret dyb Foragt for Danmark og den danske
Literatur; jeg havde kaldt Thorvaldsen et gammelt Fæ;
jeg havde udtalt mig nedsættende om Begrebet et Hjem;
jeg havde angrebet Samfundet, ganske som de
socialistiske Murere og som Louis Pio, Internationales
Stormester for Danmark; kun af Fejghed sluttede jeg
mig ikke til ham osv. osv.

Det blæste op til en Storm i den lille By, der da
som nu var stor i egen Mening. Endnu sporedes dog
kun de første Vindstød, som forkyndte Uvejret, der
var i Anmarsch.

Naiv som jeg var, indbildte jeg mig at kunne bringe
Sladderen til Taushed og kunne opnaa, om end ikke
en Tilbagevenden af den første Begejstring, saa dog
en rolig, saglig Tilegnelse og Drøftelse af mine
Synsmaader, naar jeg blot udgav i Trykken, hvad
jeg havde sagt. Jeg betragtede mig ungdommeligt som
forpligtet til at holde mig saa nær som muligt til
Ordlyden, og undlod derfor saavel at mildne enkelte
krasse Udtryk som at fuldstændiggøre mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free