Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke siden, han selv havde henvendt sig til mig. -
Saa ubetydeligt ogsaa dette var, det viste mig,
at Ringen lukkede sig om mig.
Allerede i den sidste Uge af Februar 1872 blev
Skraalet imod mig i Kjøbenhavn til et Brøl, og
jeg følte ikke fra Uge til Uge, men formelig fra
Dag til Dag, hvorledes Raseriet steg imod mig. Det
forekom mig, som om den Ungdom, der havde fulgt mine
Forelæsninger med saa lidenskabelig Deltagelse, paa
en eller anden Maade nu maatte aflægge offentligt
Vidnesbyrd. Men der var Ingen, som tog til Orde
for mig. 21. Februar skrev jeg i min Notitsbog:
"For første Gang tænker jeg: Mon Alt er forgæves, mon
der virkelig aldeles ingen Ungdom er? Lad saa være,
der er ingen. Sagen selv er tabt. For mig bør dette
kun være en Grund mere til at vise Karakter. Fiat!"
Idet jeg den Dag gik ud paa Gaden, mødte jeg en
af de danske Malere, jeg stadig havde omgaaedes i
Rom. Jeg saa ham til min Glæde og Overraskelse komme
langt borte. Da jeg laa syg i Via Purificazione,
havde han næsten dagligt set op til mig, som han
ærligt tilstod, ikke af Medlidenhed, men fordi han
morede sig fortræffeligt med, hvad jeg meddelte
ham. "De er jo ikke hjertesyg," sagde han en Gang;
"vidste man ikke bedre, vilde man tro Dem helt rask,
og min bedste Morskab i Rom er at se til Dem." Ingen
havde jeg vist større Taknemmelighed, skønt han næsten
altid sad tavs og hørte til; og for Ingen nærede jeg
i mit Hjerte større Ømhed. Jeg vilde lige til at ile
ham i Møde og strække Hænderne ud, da jeg opdagede,
at han stirrede ubevægeligt hen for sig, haardnakket
undlod at lade sine Øjne møde mine, og gik mig forbi
med stive Skridt uden at hilse.
Siden gentog dette sig naturligvis talrige Gange med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
