Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erfor det, skrev jeg med altfor ungdommelig Patos
i min Notitsbog: "Denne lumpne Lavhed skal aldrig i
mit Liv gaa mig af Minde."
Og nu begyndte Felttoget i Aviserne og Literaturen
imod mig. Den Sjakal, jeg altid havde havt i Hælene,
og som nu følte sig dobbelt kry i Haabet om, at med
mig var det ude, lagde for med lange Pressebrøl og
samlede flere af sin Art. Dog Mennesker er Sjakalen
jo ikke farlig.
Det grundtvigske Dagblad Heimdal bragte straks en
Rækkefølge af fem store Artikler Den frie Tanke og
det danske Aandsliv i det 19de Hundredaar, der senere
fulgtes af flere. Det var vanskeligt, i dem at skelne,
hvor Indskrænketheden hørte op og hvor Perfidien
begyndte.
Mennesker, der er opdragne i Ortodoksi og længe kun
har kendt Fritænkeriet af Omtale, kan som bekendt
næsten blot forklare sig det ud fra Uviljen til
at holde de ti Bud og blandt disse atter det, der
altid har trykket dem mest, det sjette. Analogt
var for Katolikerne i sin Tid Luthers Handlemaade
kun forklarlig som et Udslag af Kødets Oprør mod
den Munken paalagte Askese. Saaledes blev nu den
hele Tankegang i det kønsligt saa uskyldige Skrift
Emigrantliteraturen gjort til et Udslag af seksuel
Lystenhed.
Allerede i 1870 havde Rudolf Schmidt anonymt i
Fædrelandet begyndt at betone den kønslige Uædelighed
i mit Skrift Den franske Æstetik i vore Dage. Jeg
havde paa et enkelt Punkt sammenlignet Taine med
Maleren Gérôme, hos hvem hidtil intet Menneske
havde fundet Lystenhed. Men Hr. Schmidt skrev:
"Der stønner en tilbagetrængt Nydelsesinteresse
i Kompositionen; Sanselighedens Marekat kigger ud af
den historisk-agtbare Indfatning, og Malerierne er
Bordelmalerier." Allerede da havde han efter det
grundtvigianske Mønster stillet dansk Friskhed mod
Europas Fordærv: "Hr. Brandes møder frem i en Tid,
hvor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
