- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
88

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbrød: "Vi vil dog se, hvor mange Artikler, der findes
mod Dem i de Blade, som her ligger omkring". Man
fandt tretten vidtløftige Artikler.

Hvor ung jeg endnu var og hvor naivt forventende
Hjælp udefra, viser denne Notits fra 11. Marts:

Bestandig spørger jeg mig selv: Er det muligt? Er det
muligt, at ikke én kraftig Haand vil løfte sig til
mit Forsvar? Er der virkelig slet Ingen? Har ikke en
Eneste Følelse for min Sags Hellighed og Renhed?

Jeg havde en Tid lang drømt om en Tilslutning, som
den, Johan Ludvig Heiberg ved 1830 havde fundet hos
Henrik Hertz, men indsaa nu, at denne Forventning var
blot Drøm. Senere hen gik den nogle faa Aar igennem
i Opfyldelse.

Naar jeg saaledes for mig selv brugte de stærke Ord:
min Sags Hellighed og Renhed, saa var det, fordi
jeg følte og vidste, at bag alle Udenværkerne, de
smaa, elendige Spørgsmaal om en Række Forelæsningers
større eller ringere Værd, om ligegyldige Enkeltheder
eller om rigtig Værdsættelse af visse Kunstnere og
Kunstværker, laa min første Skanse: min Hævdelse
af, at mine Landsmænd havde brugt et Atlas, hvorpaa
Danmark og Frankrig, Danmark og Tyskland, Danmark
og England var lige store og af samme aandelige
Betydning, hvis da ikke Danmarks var størst - denne
nationale Fordom maatte fældes, hvis et sundt Aandsliv
skulde blomstre.

Dog denne Skanse kunde jeg give til Pris. Det var
ikke paa den, jeg vilde kæmpe, til jeg faldt.

Bag den laa min Fæstning, den frie Forsknings
Borg. Jeg kæmpede som den første Danske aabent og
bevidst for den frie Tanke, ikke blot mod Teologien,
men mod al saakaldt aabenbaret Religion. I det Punkt
fejlede mine Modstandere ikke. Og jeg gjorde ikke
engang i mit stille Sind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free