Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Interesse for de sande. Han holdt en stor Lovtale
over Knutten. Tal aldrig ilde om Knutten! udbrød han
begejstret, den befrier Folkene for det usunde Fedt.
Den afgørende Frihed var social Frihed, Aandsfrihed,
Tankens Frihed, Samvittighedsfrihed. For disse
Formaal arbejdedes der lige saa godt under en
moderne, intelligentere Form af Enevælde som under
Smaatyranners Styre, ja bedre endda. Han afskyede
Norges Liberale, og han betragtede Flertallet af
Norges Bønder som smudsigt og egennyttigt Pak. Af
Bjørnsons Bondenoveller lo han. Han jublede over
den Plads, det Erotiske indtog i dem, mens Intet
sysselsatte den norske Bonde mindre, ifald man undtog
Eros i den djærveste Formation. En Karl paa tyve Aar
giftede sig gerne med en velhavende Kærling paa de
sytti. Blot Bjørnson vilde fortsætte, til Arne skulde
ind paa Stortinget, saa skulde vi se den virkelige
Arne.
Af Ibsens Breve erfor jeg mange Aar efter, at han
til Tider har følt Venskab, ja næret næsten Sværmeri
for Bjørnson. Jeg har dengang som ellers personligt
kun hørt ham nævne Bjørnson med stærkeste Uvilje og
Ringeagt. Hvor fanatisk han var, slog mig, da han
en Dag i stærke Udtryk nedrev Magdalene Thoresens
Fortællinger, lastede deres Sprog, kaldte dem
forskruede og usande, saa afbrød sig med Vendingen:
Det forstaar sig, hun har altid mere Talent end
denne Bjørnson. - Det maa tilføjes, at, som Christian
Richardt en Dag rigtigt bemærkede, Ibsen alligevel
aldrig talte saa nedsættende om Bjørnson, som denne
om hin.
Med sin grænseløse Tro paa Kongemagtens Nødvendighed
til at holde en aristokratisk Aandsretning vedlige
og knække de Liberale fordømte Ibsen Bjørnsons
Republikanisme. Hvad det kom an paa var, at en Nation
gav sit Bidrag til Verdensudviklingen. En Regering
duede, naar den drev Nationen til at udrette noget
stort og sjældent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
