- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
105

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fyrig; Goldschmidt, der paa denne Tur i ingen
Henseende gjorde sin Overlegenhed gældende, talte
om Corsaren, det lille illustrerede Oppositionsblad,
han i sin tidlige Ungdom var bleven berømt og berygtet
paa; det var forbausende, hvor opfyldt han endnu var
deraf; alle Andre havde glemt Bladet; han syslede hver
Dag med Erindringen om det og mindede Andre derom.
Han fortalte, hvor naiv han havde været, da han begyndte
Udgivelsen, og hvor overrasket han var kommen hjem til
sin Moder med Lommerne fulde af raslende Penge, hans
første Vinding, havde grebet ned i Lommen og sagt: Nu
skal du se, Moder, hvor meget jeg har tjent! Vilde han
rose noget som skarpt eller vittigt, sagde han gerne:
det er som en god Corsar-Artikel. Efter hans Paastand
var det Misforholdet til Kierkegaard, hvilket han
ikke i Længden kunde bære, som havde bevæget ham til
Opgivelse af Corsaren. En Dag gik vi over Uttenwalder
Grund op paa Bastei, en anden til Pötscha, en tredie
til Krippen og over Kuhstall, Kleiner Winterberg og
Prebischthor til Herrnkretchen. Vejret var gnistrende
klart og koldt. Vi traf i Schandau paa en elskelig
og forstandig Kroværtinde med kloge, brune Øjne og
et nydeligt Væsen. Hun ordnede vor Tur for os, og
Goldschmidt var med Rette helt indtaget i hende og
sagde til hende: Sie sind eine sehr wackere, gescheute
Frau. Hun bad os anbefale sig og tilføjede naivt:
"Man muss immer schpeculiren". Hun gav os sit Kort
og sagde: Sagen Sie, wir sind brave Leut’, hab’n ken
Gellner (Kellner), hab’n nichs, nur reinliche Bett’,
var iøvrigt fuld af Indfald og klagede med Lune over
den Skade, Kejsermødet i Berlin havde voldt hende:
Næste Aar bestiller vi Kejserne herhen til Sachsen.

Forunderligt var det, hvor langt Goldschmidts Stil i
mundtlig Samtale stod tilbage for hans skriftlige,
der er saa udsøgt. Saasnart han blev sværmerisk,
klang hans Tale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free