Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa jeg i mine Dannelsesaar intetsomhelst havde
at fortryde. Jeg følte mig nu sikker paa, at mine
nærmeste ældre Venner i Kjøbenhavn havde Uret, naar de
paastod, at mine første Afhandlinger var de bedste;
jeg havde tvertimod under min korte Forfattertid
tilbagelagt den samme Vej, ad hvilken Videnskaben i
de sidste tredive Aar var gaaet.
Hettner mente, vistnok med Rette, at den frejdigt
ukirkelige Aand, hvori hans store Værk var skrevet,
havde forhindret hans Ansættelse i Prøjsen. Han følte
sig ilde tilmode og ensom i det lille Sachsen, levede i
sin Familie uden noget Forhold til det offentlige Liv.
Det almene Omdømme satte dengang den tørre,
ukunstneriske, af alle Muser forladte Julian Schmidt,
der drev moraliserende Kritik, højt over ham. Desuden
begyndte Hettner at føle sin ubundne filosofiske Maade
at behandle Literaturerne paa betragtet som halvvejs
dilettantisk af den filologisk uddannede Ungdom.*)
Han indførte mig i sin Familie, hvor hans elskværdige
anden Hustru dannede Midtpunktet. Ved Aftensbordet,
hvor en Del mandlig Ungdom var samlet, hørte
jeg enkelte politiske Ytringer, som da var mig
ny. Jeg var vænnet til at betragte Tyskland som den
med Forkærlighed angribende Magt og til at anse
Krigserklæringen fra Frankrigs Side som det blot
formelle Initiativ, der med overlegen Kløgt var
fremkaldt for at kaste Ansvaret for Krigen over paa
fransk Side. En af de unge Herrer ved Hettners Bord
mindede mig om, hvorledes Prøjsen for at undgaa Krig
faa Aar forinden var veget tilbage i Sammenstødet
angaaende Luxembourg. For denne Ungdom stod det, som
var Tyskland den fredelige Magt, der atter og atter
havde lidt under det overmodige Frankrigs Indfald
over Grænsen. I lange Tider havde
*) Smlgn. Samlede Skrifter XIV. 379 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
