- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
114

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 7 - Ude. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskerne givet efter, saa de formelig var blevne
ringeagtede derfor; nu var Turen kommet til de andre:
Jetzt ist es an die anderen, sich zu ducken. Det
blev sagt muntert og med et Smil, men i den Stemning
af Selvfølelse, som Krigens Udfald naturligt havde
fremkaldt.

En Maanedstid derefter blev jeg i Berlin indført
i Frerichs Vinstue, hvor hver Aften en Gruppe
Forfattere samledes. Julian Schmidt og Hermann Grimm
var Hovedpersonerne, den første en lille grov, knortet
Skikkelse med Kartoffelnæse, den anden lang, værdig,
med usund Hudfarve og olympisk som en sand Svigersøn
af Bettina. Da jeg i denne Kres nævnte Hettners Navn
med Ærbødighed, blev man ikke behageligt berørt. Da
jeg udtalte min Kærlighed til den filosofiske Aand,
hvori hans Bøger var skrevne, blev der en Kunstpause,
hvorefter Grimm tørt bemærkede: Ich wüsste nicht,
dass Hettner ein Philosoph wäre.

Pudsigt var det at se de to Hovedpersoner i Kresen
saa ømt forbundne; thi medens Grimm mente at bevare
og videreføre den strenge Overlevering fra Goethe,
nedstammede Julian Schmidt i lige Linje fra den
moralske og patriotiske Menzel, Goethes bitreste
Fjende.

Med Ibsen havde jeg efterhaanden levet mig saaledes
sammen, at jeg følte, Afskeden vilde blive tung. Han
vedblev med at sige, han troede ikke paa, jeg vilde
rejse, og gjorde ikke andet end bede mig, ogsaa
for min egen Skyld, at blive hele Vinteren over:
"Jeg vil ikke tro, De tager bort".

Ved at være Vidne til den Jævnhed og Fasthed, hvormed
han arbejdede her i Dresden, uforstyrret af Omverdenens
Larm, maatte jeg med Vemod mindes mit Arbejdsliv i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free