- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
117

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 9 - Ude. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Schweiz. Emigranterne fra 1848, den tyske
Frihedskamps Ofre, var vendte hjem efter et
tyveaarigt Ophold i de nordamerikanske Fristater
og bragte et Pust fra fjerne Lande og Forhold med
sig. Hjemmefødnings-Væsenet i Kjøbenhavn tog sig i
Sammenligning med Alsindet i Berlin dobbelt sørgeligt
ud. Og med den Indbildning, at der i Danmark fandtes
mere Frihed end i Prøjsen, blev der hos mig til Gavns
ryddet op.

Hvad Aandsfriheden angik, der af nærliggende Grunde
laa mig mest paa Sinde, var overhovedet slet ingen
Sammenligning mulig. Den Forskningens Frihed,
for hvis Anerkendelse jeg kæmpede i Danmark, var i
dette Samfund gennemført, en Sag, paa hvilken der
ikke spildtes Ord. Jeg kom sammen med Hundreder af
Mennesker, tilhørende forskellige Livsstillinger og
politiske Retninger, men traf saa at sige aldrig
Nogen, hverken Mand eller Kvinde, der havde noget
Forhold til positiv Religion. Dette Land var mer end
noget andet Fritænkerlandet. Universitetsprofessorer
og Studenter, Købmænd og Politikere, Skribenter og
Redaktører, Adelsmænd og højfornemme Damer, Diplomater
og Officerer, ældre Fruer, unge Koner og Piger,
alle betragtede de den Teologi, i hvilken den danske
Almenhed levede og aandede, som et Stykke Middelalder,
de ikke blot havde bag sig, men for hvilket de havde
tabt Interessen. Og lige saa lidt spildte de Ord paa
deres Fritænkeri.


10.

Om det sociale Spørgsmaal taltes der fordomsfrit
og lidenskabsløst; Intet lignede den fjantede
Forskrækkelse, der havde mødt den begyndende
Arbejderbevægelse i Danmark. De fleste betragtede
Socialismen som en Vranglære, men uden Had eller
Vrede. Netop i disse Krese havde desuden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free