- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
118

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lassalle bevæget sig og været det levende Bevis
for, at høj Kultur og Lærdom lod sig forene med
Overbevisningen om, at Samfundets økonomiske Ordning
stod for Fald. Tilmed havde alle de Ældre, Kvinder
som Mænd, i Aarene 1848-1849 været revolutionære,
og fra den politiske Omvæltning til den sociale var
der ikke langt.

Hvad mærkeligere var: i disse Krese fandtes
intet Fædrelanderi. Der var vel enkelte Damer,
mest saadanne, der var aldeles uberørte af fransk
Kultur, hvem Nationalfølelsen var steget noget
til Hovedet, og hvis Domme over fremmede Folkeslag
ikke var upartiske. Men man kunde jo ikke fortænke
en fremragende Kvinde, der havde oplevet Tysklands
politiske Ydmygelser og set dets Genrejsning, i at
hun svarede en Fremmed, der smagløst komplimenterende
sagde: Nu er det de Tyske, som er blevne la grande
nation: "Det har vi altid været". Iøvrigt var netop
overfor det slagne Frankrig den gode Tone i disse Hjem
sympatisk og saa hensynsfuld, at Overtrædelse af den
straffedes med Barskhed. Et af de gæstfrieste Huse i
Datidens frisindede Berlin, en virkelig Salon afgav
Rigsdagsmanden og Forlæggeren Franz Dunckers Hjem
foran i Potsdamerstrasse, hvor hvad man i Rusland
kalder Intelligensen havde et Samlingssted. Der
mødtes de allerfleste, som var fremragende i
frisindet Politik og Literatur. En Dag, da der var
nogle Franskmænd tilbords og anrettedes Haresteg,
tillod en chauvinistisk og noget grov Rigsdagsmand
sig den slette Vittighed, til en af de franske Gæster
at betegne Haren som hans Landsmand; Meningen var,
at Harerne løb som den franske Hær. Fru Lina Duncker
befalede ham, saasnart man havde rejst sig fra Bordet,
at forlade Selskabet og Huset.*)

*) Se Samlede Skrifter XIV. 212.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free