- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
125

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værtshus, fra Morgen til Solnedgang. Men vi oplevede
ogsaa som Tilskuere meget. I Forspillet optraadte Adam
og Eva, som fristedes af Slangen og faldt. Ellers
havde Frelsen jo ikke været nødvendig. Frelserens
Lidelseshistorie blev ikke løsrevet fra dens
mange Forudsætninger. Og den spiltes med hver
bibelsk Enkelthed og med mange Tilføjelser efter
Overleveringen f. Eks. den om Pontius Pilatus’
Hustrus Drøm. Det Hele havde været fængslende ved
dets Barnlighed, ifald kun Hovedpersonen var bleven
uskyldigt spillet. Men den Landsbyhaandværker, som
forestillede Jesus, var lutter Affektation og grim at
se paa med sine pomadiserede Hængelokker. Han skabede
sig grueligt, da han vaskede de tolv Apostles temmelig
rene Fødder.

Gudsmoder spilledes af en skikkelig Tirolertøs i
en ildeklingende Mundart og med falske Betoninger
f. Eks.: O du mein geliebter Sonn, soll ich dich
am Kreiz sehen! Korføreren havde en Gang som en And.
En naiv Tiroler-Pilatus hørte til de morsommere
Figurer.

Men tilsidst var vi dødtrætte, og det var formelig
en Lettelse, da Soldaten stødte sin Lanse i den
Korsfæstedes Side og gennemstak en blodfyldt
Okseblære, saa Blodet strømmede ud. Der kunde da ikke
være langt tilbage.

Nok saa interessant som Opførelsen var Tilskuerskaren,
der med faa Undtagelser bestod af Egnens Bønder og
Bondekoner. Enkelte var hjertegrebne; en gammel
Tirolerkone græd inderligt og syntes at erfare
Historien for første Gang.

I Innsbruck, hvor mine Rejsefæller og jeg i Domkirken
havde beundret Relieferne og de harniskklædte Fyrsters
og Ridderes Statuer, skiltes vi ad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free