- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
142

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om jeg maa formode, at du paany vil bruge dine
indvundne Kræfter imod mig" ....

Du har paa din nuværende Udenlandsfart omgaaedes
det store Tysklands bedste Selskab saavel intimt
som i Frastand. Naar du da taler om, hvad vi bør
gøre herhjemme og hvilken vor Fremgangsmaade bør
være, glemmer du, at den klerikale Strøm hos os er
en Rendesten, der løber vor private Dør lige forbi,
og ikke er en Flod med mange Forgreninger, der bugter
og spreder sig mellem nogle og fyrretyve Millioner
Mennesker vidt ude omkring os. Du glemmer, kæreste
Ven, at den Dannelse, (o: den almene, europæiske)
som du forudsætter hos dine Modstandere derhjemme,
at denne Dannelse skal først bibringes dem gennem
dig .... Har du glemt vor Presse, vor Literatur,
vort Publikum? Her gælder den sørgelige Nødvendighed
ligesom i en Kro paa Landet, at man enten maa
opræbe den grundtvigianske Pærevælling i Flaben paa
de Maabende eller ogsaa maa man slaa et ateistisk
Donnerslag lige for Næserne af de Tykskallede. Det
sidste har du gjort - derfor, men ogsaa kun derfor
er du bleven hørt.

Du vil hjem for at opsøge "Helte" og "ædle Spirer" i
de danske Spidsborgere!!! Jeg besværger dig ved vore
Fædres Aske, skuf dig ikke med et sligt Haab. Jeg
kender Bønder og Fiskere, Skolelærere og Præster,
Kræmmere og Prangere, civile og militære Embedsmænd
overalt, rundtomkring i Provinserne; og du og jeg
kender jo tilsammen Befolkningen i Kjøbenhavn. Jeg har
endnu ingen Helte fundet og kun meget faa Spirer. Lad
os raadspørge Literaturselskabet. Det var jo Kærnen af
"De Frisindede" i Hovedstaden. Du vil opløse dette
Selskab (og heri er jeg enig med dig) men Heltene og
Spirerne ....

Faa Aar derefter skrev imidlertid Holger Drachmann
selv sin Bog Lars Kruse om en simpel Fisker, der
som Helt 27 Aar igennem havde frelst vel hundrede
Menneskeliv under Strandinger paa Skagens Kyst,
og i hvem Helten var bleven saaledes miskendt,
at han ikke havde modtaget den Ridderorden derfor,
som gives hver en Stymper af Borgerstand, ja end ikke
det Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvormed Menigmand,
som udmærkes, maa lade sig nøje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free