- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
143

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

13.

Forsaavidt maatte da Holger Drachmann sidenhen
bestyrke mit Indtryk og vise sig i god Forstaaelse
med hvad jeg havde udtalt.

I en anden Henseende misforstod han mig i sit
Svar. Det var meget langt fra, at Paavirkning
fra Paul Heyse havde bibragt mig Tilbøjelighed
til for Fremtiden at optræde mere imødekommende og
forsonligt. Jeg havde aldrig følt mig mere stridbar
tilmode. Netop i de Dage fik jeg paa tysk Grund
det Indtryk, jeg meddelte min Moder, at jeg hjemme
paa næsten uværdig Maade havde ladet mig kyse,
og at det Rette, endog det politisk Kloge var det,
straks at drage de yderste Følgeslutninger af sin
Anskuelse. Folk slog da lidt af, og saaledes gled
alt det ned, hvorpaa de ellers vilde have slaaet
af. Derimod havde den Hensyntagen, jeg fra først af
havde vist, ikke gavnet mig i ringeste Maade.

Heller ikke saa jeg netop da lyst paa Tilstandene,
hverken ude eller hjemme. Jeg udarbejdede paa
Biblioteket i Miin-chen de første Kapitler af min
Bog Reaktionen i Frankrig, det mest polemiske af
alle mine Skrifter, og jeg udarbejdede det ikke uden
Henblik paa Tidsforholdene. Til Brøchner skrev jeg
fra München i August 1873:

"Jeg har aldrig set Verden saa helt sort og led, som
De maaske tror; men jeg har unegtelig været meget
ilde tilmode over Forholdene hjemme som de i dette
Øjeblik er. En vis Vemod kan jeg ikke blive Herre
over. Jeg beder Dem tro, at jeg herved kun tænker
meget lidt paa mig selv. Jeg mener Vemod over det
Hele. Den skrækkelige Bølgegang i Verdenshistorien
og i Folkenes Sind, den Omstændighed, at et enkelt
Menneskeliv ikke naaer videre end til at stige eller
synke med en af disse Bølger, er sørgelig, især

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free