- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
154

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 18 - Hjemme og ude. 19

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa, at Lokomotivføreren passer sine Sager og ikke
gør Dumheder.

Det store engelske Tidsskrift Athenæum havde havt
en Artikel om mig, Academy havde en anden, hvori der
taltes om that vein of half-cynical, half sympathetic
analysis, which is Dr. Brandes’ habit of mind -
en Vending, der syntes mig træffende.

At mit Navn allerede nu, da jeg ikke var 32 Aar
gammel, var kendt og anerkendt rundt om i Europa,
tydede for mig paa, at Anerkendelsens Time ogsaa vilde
slaa i Danmark. Og jeg fornam formelig, hvorledes
Talentet dannede sig i mig, antog fastere Form. Der
behøvedes efter min Følelse kun Ro og lidt Lykke til
dets rette Udvikling.

Rigtignok havde jeg ikke stort af nogen af Delene.


19.

Neppe havde jeg afsluttet Reaktionen i Frankrig,
før jeg begyndte at forberede mig til det fjerde
Bind ved Læsning af Byron. Efter nogle Maaneders
Forarbejde holdt jeg da ogsaa i Foraaret 1874
en Række Forelæsninger om ham. Men jeg arbejdede
under de ugunstigste Betingelser. Mine Forældre
havde indrømmet mig et lille Værelse til Gaarden i
deres Lejlighed. Der var kun Udsigt til en Gaardmur,
Pladsen var snever, og de mange Bøger deri gjorde
Luften plumret, saa jeg ogsaa om Vinteren maatte slaa
Vinduerne op før jeg lagde mig. Men hertil kom, at
der umiddelbart over mig var flyttet en Musiker ind,
der levede af Undervisning i Klaverspil, og paa hvis
Piano der derfor spiltes ustanseligt fra Morgen til
Aften. Havde Hr. Jahnigen ikke Elever, saa øvede
han sig selv. Min Arbejdsstue var forvandlet til
et Larmhelved, og jeg var for fattig til at tænke
paa Flytning. Jeg stræbte at opnaa en Overenskomst
med Manden;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free