- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
163

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 25 - Hjemme og ude. 26

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidenskabsløs Form at meddele Kundskaber, og give
anderledes paalidelig Underretning om hvad der skete
i Verden end de slette Aviser, som forud fandtes.

Da imidlertid ud paa Sommeren min Broder bragte
i Erfaring, at til Efteraaret to nye større Blade
agtedes oprettede i Kjøbenhavn, et Venstreblad og et,
der skulde repræsentere det saakaldte Mellemparti,
fandt han Tidspunktet altfor ugunstigt og var
tilbøjelig til at stille Sagen paany i Bero. Han
gav mig denne Meddelelse, da jeg mødtes med ham og
Jacobsen i München. At Bladet saaledes efter al
Sandsynlighed ikke vilde udkomme, beredte mig en stor
og ikke behagelig Overraskelse. Jeg følte mig efter
det indre Tilløb, jeg havde gjort, ret flov ved at
Springet skulde udeblive. Men jeg prøvede aldeles
ikke paa at faa ham til at se forhaabningsfuldere
paa Foretagendet. Det syntes som om al Interesse i
Danmark vilde komme til at dreje sig om den indre
Politik, der dengang sysselsatte os mindst og hvori
vi betydede mindst.

Planen blev da henlagt. Først otte Aar derefter
indtraadte min Broder i Morgenbladets Redaktion, hvis
Ledelse han i Forening med Berg og Hørup overtog indtil
1883. Og først i Oktober 1884 grundede Hørup Politiken.


26.

Da Dagbladsprojektet saa vanskeligt lod sig udføre,
havde jeg allerede i to Aar ønsket at oprette et
Maanedskrift for at komme i nærmere Forhold til
Læseverdenen end det kunde ske gennem Bøger. Men her
var jeg atter og atter strandet paa Umuligheden af at
vinde Medarbejdere, med hvilke jeg kunde være tjent.

En ældre Mand af høj og uanfægtet Dannelse, der under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free