- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
182

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Arbejdsaar. 6 - Et Arbejdsaar. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hverandre, saa Resultatet blev ulæseligt; men
efterhaanden lod jeg med en vis Færdighed Fingrene
glide saadan over Papiret, at Linjerne kom til
at staa i rette Afstand. I disse Maaneder, da det
finere Arbejde om Dagen umuliggjordes mig ved den
Helvedes Musik, der fyldte Huset, blev det Natten,
hvori jeg lagde Planer og havde Indfald, som jeg da
ikke sjældent optegnede i Mørke, for ikke at glemme
dem. Tidt lod Arbejdet mig dog ingen Ro; jeg stod op,
satte mig ved mit Skrivebord, skrev en halv eller hel
Side og gik i Seng paany. Og var min Hjerne ikke til
at berolige, gentog dette sig tre, fire Gange, saa
min Søvn blev meget inskrænket. Hvad man skriver ved
Nattetid, synes En altid i Øjeblikket straalende godt,
langt overlegent hvad man ellers finder paa. Desværre
blegner det ved Dagslys; det er i Regelen en smertelig
Skuffelse at gennemlæse det med koldere Hjerne.

Imidlertid arbejdede jeg Dag og Nat saa feberagtigt,
at jeg end ikke ved Foraarstid forlod Kjøbenhavn
og henad St. Hansdag saa Dyrehaven for første Gang.
Skoven var den Dag fuld af glade Kjøbenhavnere;
jeg traf adskillige elskende Par, som jeg kendte,
og jeg sagde til mig selv: Hvor mange hundrede Mile
lever vel jeg fra Kjøbenhavn!


7.

En af mine faa Adspredelser dengang var at aflægge
smaa Besøg i en Familie, med hvilken jeg regnede
mig en Smule i Slægt, skønt der intet Blodets Baand
bestod mellem den og mig. Husets Frue, hvem jeg
fra Barndommen af kaldte Kusine, havde som ung Pige
været en sjælden Skønhed. Hun var, 16 eller 17 Aar
gammel, bleven gift med en brav Købmand, og var nu
i Trediverne, omgivet af en blomstrende Skare Sønner
og Døtre. Hendes Navn var Frederikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free