Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Arbejdsaar. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bendix. Blid, forstandig, munter, altid i Ligevægt
og stadigt meget smuk, med Øjne, Ingen saa uden at
føle et lille Pust af Lykke, var hun, enten man traf
hende alene, eller de unge Døtre flokkedes om hende
som Duer, der brusende sætter sig paa Duetæmmerskens
Skuldre og Skød, den menneskevordne Harmoni i en jævn,
ung Borgerkones Skikkelse. Tidt kom jeg til hende
med adskillige Bekymringer i Sindet og følte dem
sprede sig, mens jeg sad paa Stolen overfor hende,
saa hendes Smil, og lyttede til hendes Pigebørns
barnlige og kække Pludren.
Da jeg i Maj tog nogle Uger fra Kjøbenhavn, havde jeg
en lille Oplevelse, som ligeledes adspredte mig.
I nogen Tid havde jeg staaet i Brevveksling med den
udmærkede Skuespiller ved Burgteatret i Wien, Josef
Lewinsky, da i sin ypperste Kraft. Han havde læst
Hovedstrømningernes første Bind med Entusiasme og
udtalt sine varme Følelser for deres Forfatter. Nu
hændte det, at jeg en Aften, vel ved Titiden, ankom
til Berlin og at Lewinsky, som jeg af Plakaterne saa,
den Aften spillede der i Byen med en østerrigsk
Trup. Jeg kørte til Teatret, men det var allerede
lukket, derfra til et Hotel, hvor jeg formodede,
Skuespillerne var tagne ind, men fandt dem ikke dér,
kørte saa til endnu et Hotel, der blev mig anvist, et,
der laa omme bag den store Kurfyrstes Monument.
Jeg naaede først dertil ved Midnat, og ringede paa
Portneren, der svarte, at de Wienske Skuespillere
vel opholdt sig der, men ikke modtog nogen; han
indvilligede dog i at afgive mit Kort. Saa blev jeg i
Triumf af Lewinsky hentet ind til et natligt Selskab,
der forekom mig det gladeste og mest poetiske, jeg i
mange, mange Aar havde set. Det virkede paa mig som
et Optrin af en fornem og dog picaresk Roman. I det
store Hotelværelse, der var fuldt af glade Mennesker,
sad eller laa henstrakt paa Divaner om et Bord med
Champagneflasker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>