- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
188

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Arbejdsaar. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midt under den hidsige Bekæmpen af min landsskadelige
Virksomhed kom iøvrigt pudsigt nok Dagbladets nye
Redaktør i Tanker om, at det maaske trods Alt var
fordelagtigt at vinde mig for Bladet.

En Dag traadte en mig ubekendt Herre, Journalisten
Godske-Nielsen, ufordelagtigt bekendt som afskediget
Bestyrer af den store Drewsenske Papirfabrik paa
Strandmøllen, ind til mig og forestillede sig. Han
saa uhyggelig ud; der var hjertelig Falskhed i hans
Øjne og oprigtig Upaalidelighed i hans Smil. "Jeg
kommer til Dem for at bevidne Dem min Tilbedelse". -
"Ordet klinger noget besynderligt, særligt i Munden
paa en Medarbejder af Dagbladet". - "Det er det rette
Ord. Jeg har altid sværmet for Deres Stil. Jeg har
ogsaa altid i Redaktionen hævdet, at De jo slet ikke
paa Universitetet har sagt andet, end hvad De ogsaa
før mange Gange har udtalt eller antydet, dengang
De skrev i Bladet. Derfor sender man ogsaa mig til
Dem. Baade Bille og Topsøe var imidlertid enige om,
at som De var optraadt, maatte De stækkes. Bille
stillede sig ikke saa stejlt imod Dem uden først at
have spurgt Topsøe om hans Mening, da han jo havde
afkøbt Bille Bladet og snart skulde lede det. Men nu
kommer jeg for at spørge Dem, om De ikke fra nu af vil
overtage Literatur-anmeldelserne. Det forstaar sig,
at Angrebene paa Dem saa hører op af sig selv. Jeg
mener, De i alle Maader staar Dem ved at tage imod
Tilbuddet."

Det er unødigt at meddele mit Svar.

Godske-Nielsen overtog derefter Redaktionen af det
slesvigske Blad Danevirke, og jeg kan med Sandhed
sige, at Gemenheder angaaende mine Forhold som de,
dette Blad bragte, har hverken da eller siden nogen
dansk Avis indeholdt.

Medens adskillige af mine Angribere vistnok blot fulgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free