- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
203

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 3 - Omflakkende Liv. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage. Han havde jo i mine første Studenteraar
været Hovedskribenten for mig og gjort det dybe
Indtryk paa mig, som jeg senere med Magt havde
maattet modarbejde for at blive mig selv. Nu stod
hans aandelige Indflydelse paa dens Højde. Den først
Forkætrede og længe Anfægtede var naaet til ubetinget
Anerkendelse, endog indenfor Folkekirken, der tog ham
til Indtægt, og til Forgudelse i aandeligt sysselsatte
Krese, saa Erik Bøgh havde kunnet udgive en Bog mod
St. Sørens-Dyrkelsen i Danmark.

Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv
og Andre Rede for det Blivende og Forgængelige
hos Danmarks største religiøse Tænker og første
Prosaist. Jeg havde den Betingelse for Værdsættelsen
af ham, at jeg engang helt var gaaet op i ham, saa
jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg
længst var frigjort fra hans Indflydelse.


4.

Da jeg havde holdt en Række Forelæsninger om ham
i Kjøbenhavn, besluttede jeg for første Gang at
forsøge rnig som Foredragsholder udenfor Danmark og
rettede da mine Tanker paa Stockholm. Medens under
min første Optræden som Universitetstaler i 1871-72
den norske Presse, forsaavidt den sysselsatte sig
med mig, nærmest havde været et Ekko af den danske,
havde den svenske vist mere Selvstændighed; et enkelt
større Blad havde endog skrevet, at man havde nedarvet
Sympati for den, der kæmpede en imod mange. Nogen
levende Anerkendelse kunde jeg vistnok ikke rose mig
af i Sverig; men jeg var dér forholdsvis meget læst,
ja næst Holberg og Erik Bøgh den danske Forfatter,
som kendtes bedst. Dr. Arvid Ahnfelt, som havde
været Medarbejder i Det nittende Aarhundrede, tilbød
velvilligt at ordne det Fornødne for mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free