- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
204

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skønt Æmnet Søren Kierkegaard visselig ikke var
noget klogt Valg overfor de Svenske, var dog
Nysgerrigheden efter at høre mig ikke ringe. Jeg
lejede Vetenskapsakademiens Sal og fik til det
første Foredrag henved 300 Tilhørere, et Tal, som
senere steg.

Min Hustru og jeg følte os veltilpas i Stockholm.
Grand Hotel lod Datidens nordiske Hoteller
langt bag sig, og Udsigten fra dets Vinduer over til
Slottet, som dengang endnu ikke var trykket af plumpe
Omgivelser, kunde ikke være smukkere. Carl Snoilsky,
med hvem jeg ikke lang Tid forinden havde omgaaedes i
Kjøbenhavn, kom næsten lige straks og blev mer end to
Timer, saa’ jævnligt til mig, indfandt sig desuden
en Aften og læste højt af Anna Maria Lenngrens
Satirer over dumme Grever og Grevinder, som vilde
han afvæbne mig, ifald jeg havde havt ham mistænkt
for Adelshovmod.

En svensk Forlægger, Joseph Seligmann, en dannet og
varmtfølende Mand, indfandt sig straks paa Hotellet
og sluttede Kontrakt med mig om Udgivelsen af de endnu
ikke holdte Forelæsninger paa Svensk. Dr. Elof Tegnér,
Digterens Sønnesøn, dengang ansat ved det kongelige
Bibliotek i Stockholm, smuk og statelig, med kulsort
Fuldskæg og med en saa ypperlig Hovedform, at det
klædte ham at være skaldet, en Mand af ikke ringe
Kultur, duelig Historiker, meldte sig som Velynder
af Hovedstrømningerne, hvorom han havde skrevet "så
vackert, han formådde". Han bragte mig Tegnérs Breve
og opfordrede mig stærkt til at studere hans store
Farfaders Personlighed, hvis Psykologi ingen Svensk
endnu havde prøvet at give.

Vi blev indbudne i ikke faa Familier. I en af dem
traf jeg den daværende Finansminister Hans Forsell,
en endnu ganske ung Mand, høj, blond og selvsikker,
som tidligt havde gjort sin Dygtighed gældende. Han
overværede mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free