Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Da jeg ifjor kom til Kristiania, sagde jeg til mig
selv: Den Stad vil jeg vinde, og maaske kan jeg det
med Tiden; men denne! denne! hvad vejer jeg her!"
Jeg vilde nu for tredie Gang begynde forfra og lære
mig Tysk, saa jeg beherskede det til Fuldkommenhed,
og kunde skrive det med personlig Stil, men følte vel,
at jeg stod for en næsten uløselig Opgave.
Imens havde jeg intet Andet at opbygge mig ved end
de tilsendte danske Aviser, der strømmede over af
Smædeord.
Det var mig derfor en stor Tilfredsstillelse, da
jeg den 21. Oktober modtog Bjørnstjerne Bjørnsons
Manifest til Gunst for mig, en Erklæring, der hurtigt
gik over i tyske Blade og maatte styrke min Stilling
i det nye Land*). Jeg følte mig Bjørnson taknemmelig,
da jeg læste disse Linjer:
Med lidenskabelig Kraft, med et usædvanligt Opbud af
Læsning og i en farverig, smidig Fremstilling har
han forfulgt sit Maal - og den første Virkning paa
mig selv har været den, at jeg har lært Ærbødighed
for Anderledestænkende iblandt os; thi jeg behøvede
at lære det. Ved hver ny Bog, han har udgivet, har
han øget min Indsigt, fremdrevet min Tænkning -
og hvad der nu staar for mig som det vigtigste -
ved sin ofte herlige Skildring af overbevisningstro
Mænd og deres Skæbne styrket min Vilje. Han har gjort
mig til en fortrøstningsfuldere Arbejder i det evig
unge Aandssamfund, som jeg tror at tilhøre. Det vilde
dog være en Skam, ikke offentlig at udtale dette,
naar der gøres Forsøg paa at undertrykke den Tak,
som vitterlig skyldes ham.
I de samme Oktoberdage udkom saa det sidste
Hefte af Tidsskriftet Det nittende Aarhundrede
i Kjøbenhavn. Dette sluttede med et smukt, aldrig
optrykt Digt af Holger Drachmann, Den sidste Skanse,
en sindbilledlig Fremstilling af Kamp og Nederlag, som
de var lidte af den lille Gruppe, der havde holdt sammen.
Digtet skildrede, hvorledes en faatallig, sluttet Trop
drager sig tilbage gennem et Pas op til en
*) Se Samlede Skrifter XIII 486.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
