- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
254

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 2 - Indlevelse i Berlin. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var ilde anskrevet. Hun nærede en næsten udæskende
Forkærlighed for det franske Sprog og havde bestandig
en fransk Forelæser; i den Tid, jeg opholdt mig i
Berlin, først Jules Laforgue, den fine unge Digter,
der efter sin Død blev forgudet, omtrent som Obstfelder
i Norge, senere den af Gambetta stærkt beskyttede
Gérard, der nu er fransk Minister i Tokio. Medens Jules
Laforgue var en naiv, uverdslig ung Mand, der sværmede
for Paul Bourget paa dennes datidige Udviklingstrin,
var Gérard en saare kølig Personlighed, der med en vis
Paatrængenhed stræbte at faa Indpas i Berlinerselskabet,
og som forøvrigt kunde regne med Forfremmelse ad
Beskyttelsens Vej.


3.

Bismarck stod tiltrods for sin Orlov da paa Magtens
Højdepunkt, var netop i Færd med at skille sig fra de
Nationalliberale for at regere med de Konservative
og med at opgive sin Frihandelspolitik til Bedste
for Værnetold. Han forstod til Gavns med falsk
Venlighed at lokke de Ministre ud i Afgrunden, som
Hensynet til Kejseren gjorde ham det vanskeligt at
skille sig ved. Naar han talte i Rigsdagen, var der
Dødstaushed. Han anstrengte sig ikke for at opnaa den
Veltalenhed, der bestaar i et flydende Foredrag; den
var ham negtet af Naturen, og han satte øjensynligt
ingen Pris paa den. Han stod gerne ligesom usikker
og legede med en Blyant, søgte sine Ord, prøvede sig
frem; men hans Genialitet røbede sig i, at han af
og til formede en Sætning, der var saaledes præget,
saa anskuelig og saa drivende af Liv, at den forblev
uforglemmelig. (Saaledes naar han mod Lasker talte om
de Byherrer, der ikke forstod Landmanden: "Vor Sol
bager dem ikke, vor Regn gør dem ikke vaad"). Men
selv naar hans Tale ikke frembød stærke Lyspunkter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free