- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
255

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkede den dog overlegent som kommende fra den
eneste Mand i Rigsdagen, hvis Navn man endnu vilde
huske og kende om 500 Aar. Forestillingen derom,
som Medlemmerne ikke kunde unddrage sig, gav hans Ord
en Autoritet, som ingen andens havde, selv om de var
sandere og rigtigere end hans.

Enhver nogenlunde anset Fremmed, der lagde sit Kort
i Rigskanslerpalæet, modtog en Indbydelse til en af
Fyrstens store Bierabende; men det kunde ikke falde
mig ind at søge Bismarcks personlige Bekendtskab,
saa lidet som jeg i Paris havde stræbt at gøre Victor
Hugos. Jeg sagde mig selv, at hvor interessant det
kunde være for mig at faa et personligt Indtryk
af slige store Mænd, saa kunde dog ikke jeg have
fjerneste Interesse for dem. - Jeg fulgte imidlertid
med største Opmærksomhed Bismarcks Handlinger, Taler
og politiske Planer og kom derved efterhaanden til at
fjerne mig stærkt fra de Liberales Opfattelse af ham,
saa meget jeg end ellers sympatiserede med dem.

Da Bismarcks afgørende Brud med Manchester-Principerne
havde fundet Sted, forekom den Maade, hvorpaa de
Frisindede førte Kampen imod ham, mig saa urimelig, at
jeg fire Aar efter min Bosættelse i Tyskland,
offentliggjorde en Artikel, Statssocialismens
Modstandere, hvori jeg trods meget stærke Forbehold
gav ham Ret overfor dem. Jeg skrev i den: "Det vilde
være stiv Doktrinarisme, hvis man under den nu staaende
økonomisk-politiske Strid, blot paa Grund af Regeringens
Heldning til den religiøse Reaktion samt dens Benytten
sig af de gamle Stamme- og Stands-Fordomme, vilde
betegne den som ubetinget reaktionær, og tro, at
Fremskridtsmændene i dette Tilfælde betyder Fremskridtet.
Tvertimod! Det er her Bismarck, som betegner det moderne
Standpunkt, eller rettere sagt Omvæltningen, fremfor Alt
Initiativet, det geniale Vovestykke, og det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free