Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har kendt. Intet Øjeblik syntes han at tvivle om sin
Syns-maades Enerigtighed. Han nærede som Politiker
stor Uvilje mod Bismarck. For ham var Bismarck
den politiske Løgnhals. Han paastod at have hørt
Kansleren sige: "Det er underligt; jo ældre man
bliver, des vanskeligere bliver det En at lyve",
og han føjede sarkastisk til: Ifald saa er, har han
holdt sig mærkeligt ung.
Kruse indførte mig i sin Familie, og jeg lærte
den stolte Mands lige saa stolte Frue at kende,
mønsterværdig sorn Datter, som Hustru og som
Moder. Hun bar sit Hoved saa højt som Saint-Just bar
sit, og var dog i sit Indre blød. En Sorg var det
hende, at hendes højtelskede Søn, der var indkaldt
som Kavallerist, saa saare sjældent besvarede hendes
Breve. Jeg raadede hende til, aldrig at skrive paany,
før hun havde faaet Svar. Hun troede ikke at kunne
bekvemme sig til en længere Taushed, saa stor Trang
følte hun til at minde Sønnen om sig; men da jeg
udviklede hende, at Raadet var hensigtstjenligt,
fulgte hun det og befandt sig vel derved. Uhlanen
overvandt sin Skrivedovenskab.
En Dag kom Heinrich Kruse, som var en velhavende Mand,
kørende til mig og steg op ad Trapperne, fulgt af
sin Tjener, der bar to, ikke tunge, indbundne Bind,
hans samtlige Dramer. Kruse var nemlig dramatisk
Digter og følte sig som saadan, skønt han i denne
Egenskab ikke nød nogen Almenyndest. Enkelte
af hans Skuespil som Die Gräfin og Wullenweber
kom dog ud i fire Oplag. Alle hans Stykker er
Jambedramer, vel byggede, vel skrevne, med klar
og tydelig Personkarakteristik, men uden dybere
Sjælekundskab. Hvor det Hemmelighedsfulde begynder,
det i egentlig Forstand Fængslende, holder Kruse op.
Et mærkeligt Vidnesbyrd om hans knortede Selvfølelse er
Sørgespillet Brutus, i hvis Forord han skriver: "Hvem
der i dette Stykke tror at finde Reminiscenser, maa ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
